OBLIGATIONER: Åbner højere - Spændudvidelse
De europæiske obligationsmarkeder åbnede tirsdag på højere niveauer, men det danske marked ventes ikke at kunne følge med det tyske marked. Derfor ventede en dansk markedsdeltager, at 8 pct. 2006 ville åbne i 107,88 98, efter at obligationen sluttede mandagen i 107,80.
Det dansk-tyske rentespænd blev mandag udvidet med et par bp. i en reaktion på, at D-marken blevb markant styrket over for USD oven på EcoFin-mødet i EU, som ikke skabte klarhed omkring ØMUen. Den danske krone ventes at kunne blive svækket oven på dollar-svækkelsen, og derfor ventes rentespændet at kunne gå et par bp. yderligere ud.
Der offentliggøres ingen væsentlige nøgletal tirsdag udover de franske forbrugerpriser, der offentliggøres kl. 8.45. Tallene ventes dog ikke at kunne rykke væsentligt i markedet, der afventer onsdagens producentpriser fra USA.
Generelt ventes obligationerne derfor at bevæge sig i et snævert interval.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›