OBLIGATIONER: Dansk-tysk spændudvidelse ses at stoppe
København--16. juli--NetPosten--De europæiske obligationsmarkeder åbnede torsdag op på stort set uændrede kursniveauer, efter at de amerikanske obligationer har holdt sig stort set uændret fra onsdag. Den tyske Bund future handles pt på Liffe i London i 108,70 mod 108,78 i lukning. Den toneangivende danske statsobligation 7 pct. 2007 ses åbne i 115,10 á 20 mod 115,10 i onsdagens eftermiddagsmarked.
Det ti-årige dansk-tyske rentespænd kørte torsdag markant ud efter offentliggørelsen af noget dårligere end forventede betalingsbalancetal. Samtidig nyder tyske obligationer godt af, at der er ro i Rusland efter IMF-lånet er forhandlet på plads. Spændet er nu ude i 25 basispoint, men en markedsdeltager i en stor dansk bank vurderede torsdag morgen, at spændudvidelsen nu synes at være stoppet.
Markedsdeltageren mindede i den forbindelse om, at Pinsepakken sidenhed er vedtaget, hvilket bedre betalingsbalancen, så der er derfor ikke den store grund til, at spændet er blevet udvidet på baggrund af betalingsbalancetallene
Der ses at være en rimelig aktivitet i markedet - også fra udlandets side.
15.15 offentliggøres der amerikanske tal for industriproduktion og kapacitetsudnyttelse. De tal ventes markedet at lægge mærke til.