OBLIGATIONER: Højere kurser på trods af ECB-renteforhøjelse

Udgivet den 01-12-2005  |  kl. 17:09  |  

Det danske renter faldt markant torsdag på trods af en renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) på 25 bp.

Den toneangivende 10-årige statsobligation 4 pct. 2015 handledes torsdag eftermiddag højere i 105,32 i forhold til 104,69 onsdag eftermiddag. Den 30-årige realkreditobligation 4 pct. 2035 lå ligeledes højere i 96,25 i forhold til 95,8 omkring onsdagens lukketid.

Den Europæiske Centralbank (ECB) hævede som ventet de tre toneangivende rentesatser med et kvart point på torsdagens pengepolitiske rådsmøde.

Markedet havde dog ventet denne renteforhøjelse, hvorfor dagens meddelelse ikke gav anledning til stigende renter. Der blev derimod rettet fokus mod udtalelsen fra ECB-formanden Jean-Claude Trichet om, at denne rentebeslutning ikke var første skridt mod en serie af renteløft, hvilket pressede renterne nedad i dagens marked.


Udgivet af: NPinvestordk