etrade

Udgivet den 07-08-1996  |  kl. 13:36  |  

Det danske aktiemarked ventes at åbne lavere fredag, efter at de amerikanske aktier oplevede et pænt udsalg i aftes.

I USA sluttede Dow Jones 1,5 pct. lavere, mens Nasdaq faldt 1,8 pct. I Asien blev det til kursfald på omkring 1,5 pct. i nat., undtagen i Kina, som steg.

Aktiekursernes fald skal ses i lyset af en frygt for stigende renter på globalt plan. I USA er renten på den 10-årige statsobligation steget til over 5 pct., hvilket har medvirket til, at de amerikanske aktier faldt for tredje dag i træk. Rentestigningen viser, at investorerne vurderer, at sandsynligheden for en rentesænkning senere i år er aftagende.

Hvor stor korrektionen bliver, eller om det blot sker af frygt i kølvandet på investeringsbanken Morgan Stanleys udmelding om et overvurderet aktiemarked, er endnu uvist.

Sydbank har mistet to af sine bedste folk fra sin internationalt kendte emerging markets-afdeling. Meget tyder på, at hele obligationsteamet vil følge dem. Medarbejderflugten har allerede fået flere institutionelle investorer til at trække deres penge ud af bankens kapitalforvaltning, skriver Børsen.

Vi anbefaler i dag blot at afvente på sidelinien, da der er risiko for yderligere kursfald. Men samtidig er det danske marked nu faldet ca. 5 pct. fra toppen, hvorfor en stabilisering snart må være på trapperne. Derfor er det ikke det bedste tidspunkt at sælge ud på. Omvendt kan det være farligt at købe yderligere ind.

Udgivet af: NPinvestordk