OBLIGATIONER: Spændindsnævring til 23 bp pga genplaceringer - men under ringe aktivitet

Udgivet den 27-03-1998  |  kl. 12:56  |  

København--27. marts--NetPosten--Det dansk-tyske rentespænd er blevet indsnævret, selv om både de danske og de europæiske obligationer er blevet handlet indenfor snævre intervaller i et meget stille marked.

Den toneangivende danske statsobligation 7 pct 2007 åbnede i 114,00 og steg kort efter åbningen til 114,10, hvor den har ligget lige siden. Den tyske Bund-future for juni åbnede i 107,65 og er gået en smule den modsatte vej. Den er senest handlet i 107,58. Dette har fået det dansk-tyske rentespænd til at indsnævres til 23 basispoint fra 24 i morges.

Der er tale om meget små udsving på markederne i en meget lille aktivitet. Der er handlet for 2 mia kr i 7 pct 2007, men meget små mængder i de andre papirer.

Spændindsnævringen glæder imidlertid de danske handlere, som siger, at det formodentlig skyldes genplaceringer. Der handles i dag obligationer med valør den 1. april, og det betyder, at der kommer et stort genplaceringsbehov i markedet på over 60 mia. kr.

Pengene er dog først og fremmest genplaceret i mellemlange statsobligationer og 6 pct. realkreditobligationer, hvorfor rentespændet mellem statens 7 pct. 2007 og realkredittens 6 pct. 2026 er indsnævret med 2 basispoint til 116 bp fra 118 ved middagstid i går.

Nationalbanken har solgt for 100 mio 4 pct 2001'ere og har stadig lidt til salg.

Markedet afventer nu eftermiddagens amerikanske tal for de personlige indkomster og det private forbrug. Tallene har dog traditionelt ikke den store betydning. Desuden afventes Bundesbanks ØMU-rapport kl. 1600 og det efterfølgende pressemøde med præsident Tietmeyer kl. 1800.

Bundesbank ventes ikke at afvige fra EU-kommissionen og EMI, men vil måske løfte pegefingeren. Det vil derfor ikke være konklusionen, men tonen, man kigger på.


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche
11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag