OBLIGATIONER: Stigninger efter svage amerikanske tal

Udgivet den 01-07-2003  |  kl. 17:36  |  

De danske obligationer kom lidt igen tirsdag, efter at der kom svage tal for den amerikanske økonomi.

Den toneangivende statsobligation 5 pct. 2013 lå tirsdag eftermiddag i kurs 108,50, hvilket var noget højere i forhold til mandagens kurs i 108,07. Den mere langsigtede realkreditobligation 6 pct. 2032 lå tirsdag i 102,69, hvilket var stort set uændret i forhold til mandagens niveau på 102,63.

I USA faldt indkøbschefernes forventningsindeks ISM i juni til kun 49,8, hvilket var lavere end ventet. Markedet havde således ventet et indeks på 51,0. Et indeks under 50 tyder på nedgang i økonomien. Der er dog tale om en svag fremgang fra indeks 49,4 i maj.

Der kom ligeledes tal for anlægsinvesteringer i USA i maj. De faldt med 1,7 pct., mens er var ventet en lille stigning på 0,3 pct.

I den korte ende faldt renterne kraftigere end i den lange, og det fik rentekurven til at stejle.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder