OBLIGATIONER: Uændret start med fokus på centralbanker

Udgivet den 09-12-1999  |  kl. 09:08  |  

København--9. december--NetPosten--De europæiske obligationsmarkeder åbner næsten uforandrede ovenpå gårsdagens fald, og der er udsigt til intervalhandel med fokus på Riksbanken og Bank of England.

Den tyske Bund-future for marts handledes kl. 0900 i 106,32 mod en kurs på 106,28 sent onsdag eftermiddag. Den toneangivende, danske statsobligation 6 pct. 2009 noteredes i 104,45 mod en slutkurs på 104,40 i går. Det 10-årige dansk-tyske rentespænd starter uændret i 35 basispoint.

Der er fokus på den svenske Riksbanks inflationsrapport til formiddag, men da Sverige i forvejen ligger meget godt ovenpå gårsdagens auktion, er det tvivlsomt, om det svensk-tyske rentespænd kan køre længere ind. Hvis det gør, vil det smitte af på Danmark ligesom i går, vurderer handlere.

Der er forventninger om en relativt afdæmpet dag, hvor obligationerne vil handles +/- 25 ticks fra det nuværende niveau, vurderes det. Men markederne er tynde og kan derfor være svære at forudse. Rent teknisk ser det svagt negativt ud efter faldet i går.

Udover Riksbanken vil markedet holde øje med Bank of England, der afslutter sit 2-dages rådsmøde kl. 13. Men banken ventes ikke at ændre på renten så tæt på år 2000-skiftet. Desuden vil markedet fortsat holde øje med den europæiske euro. Herudover afholdes taler i løbet af dagen, bl.a. fra ECBs Issing og Welteke.

Allerede nu begynder markedet at spejde frem efter ugens vigtigste nøgletal, producentpriserne fra USA, som offentliggøres fredag kl. 1430.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA