Obligationer/middag: Bundrekord og rente på minus 0,6 pct. i sigte

Udgivet den 14-08-2019  |  kl. 12:20  |  

Det rentefald, der indledte onsdagens obligationshandel på flere af de europæiske obligationsmarkeder er forstærket hen over formiddagen, og ved middagstid er renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation nede i minus 0,59 pct. efter at have strejfet minus 0,60 pct.

Det er 3 basispoint lavere end niveauet ved lukketid tirsdag og 1 basispoint under niveauet onsdag morgen.

Holder det lave niveau frem til lukningen, er der tale om endnu en bundrekord.

I de nærliggende store obligationsmarkeder i Tyskland og Frankrig ses rentefald på 3 basispoint.

Dagen har indtil nu budt på den endelige opgørelse af væksten i den tyske økonomi i andet kvartal, og den viste ifølge Bloomberg News den ventede tilbagegang på 0,1 pct. i forhold til kvartalet før.

Fra Storbritannien kom tal for prisudviklingen i juli, som var lidt over det ventede. De britiske priser lå 2,1 pct. højere i forhold til samme måned sidste år, mens der ifølge Bloomberg var ventet en stigning på 1,9 pct.

Og siden viste væksten i eurozonen i andet kvartal sig at være 0,2 pct. på kvartalsbasis og på 1,1 pct. på årsbasis. Samtidigt blev det oplyst at industriproduktionen i eurozonen faldt 1,6 pct. i juni i forhold ti måneden før, og mens væksttallene ifølge Bloomberg News landede helt som ventet, så var tilbagegangen i produktionen en kendte større end økonomernes estimater.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder