Obligationer/middag: Det moderate rentefald fortsætter

Udgivet den 29-07-2024  |  kl. 12:19  |  

Udsigt til lidt mildere toner fra den amerikanske centralbank efter rentemødet midt på ugen giver fortsat anledning til svage rentefald. Også for den tiårige toneangivende danske statsobligation.

Centralbanken Federal Reserves renteudvalg, FOMC, holder møde tirsdag og onsdag som et af ugens kalendersatte højdepunkter.

- Ikke at vi venter nogen renteændringer overhovedet onsdag. Men der kunne komme en dør lidt på klem, for der er kommet nogle tal, som indikerer, at centralbanken måske skulle se at komme i gang. Men markedet indpriser stadig, at de skal komme til september, noterer senioraktierådgiver i Jyske Bank, Martin Munk.

Mandag middag ligger den toneangivende danske rente på 2,33 pct., som er 5 basis point lavere end niveauet fredag eftermiddag og 4 basispoint lavere end startrenten mandag morgen.

Samtidig er den amerikanske rente reduceret til 4,16 pct. fra 4,19 pct. fredag eftermiddag.

Over de seneste uger har de korte og lange renter i USA atter nærmet sig hinanden. Det er et signal om, at investorerne begynder at indregne en snarlig rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank.

Mandagen byder ikke på tunge nøgletal, der for alvor har potentiale til at flytte renterne. Men ugen byder blandt andet på den vigtige amerikanske jobrapport for juli, som offentliggøres fredag.

Den ventes ifølge Bloomberg News at vise et fald i jobskabelse til 178.000 nye job uden for landbruget mod 206.000 nye job måneden før.

Stigningen i timelønnen ventes at aftage til 3,7 pct. på årsbasis fra 3,9 pct. i juni.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport