Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald

Udgivet den 09-09-2024  |  kl. 13:18  |  

Den indledende rentestigning på ugens første handelsdag er intakt ved middagstid mandag, hvor den tiårige toneangivende danske statsobligation holder en rente i omegnen af 2,17 pct.

Det er uændret i forhold til mandagens morgenrente og fortsat 5 basispoint højere end lukkerenten fredag eftermiddag.

Og dermed er fredagens rentefald, som var en reaktion på en skuffende amerikansk jobrapport, indhentet.

Beskæftigelsesrapporten viste ikke bare en skuffende jobskabelse på 142.000 uden for landbruget i august mod økonomernes konsensus om 165.000 - det i forvejen svage tal for juli blev også nedrevideret yderligere til 89.000 fra tidligere 114.000. Reaktionen i finansmarkedet var usikkerhed på, hvad den amerikanske centralbank, Fed, vil beslutte sig for på rentemødet i næste uge, vurderer senioraktierådgiver i Jyske Bank, Martin Munk.

- Markedet er delt mellem en rentenedsættelse på 25 eller 50 basispunkter. Jeg havde nok håbet på en lidt bedre rapport, så vi kunne nøjes med en rentenedsættelse på 25 basispoint. Nu står vi i et lidt mere usikkert sted, siger han.

Næste makroøkonomisk kalenderpunkt af betydning er data for de amerikanske forbrugerpriser i august, som offentliggøres onsdag. Her ventes ifølge Bloomberg News en stigning på 3,2 pct. i kerneforbrugerpriserne på årsbasis. Men data for prisudviklingen tillægges ikke samme betydning som tidligere, mener Martin Munk.

- Det er som om, at det har været rigtig vigtig i en periode. Men det er måske knap så vigtig nu. Den del er der ligesom ved at være styr på, så det faktisk mere vækstorienterede nøgletal, der er i fokus, som for eksempel jobrapporten, mener Martin Munk.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Saab ramt af amerikansk forespørgsel - GSK gik til vejrs
17:11 Feds Goolsbee affejer inflationsskuffelse: Trenden viser fornuftig udvikling
17:09 Torsdagens obligationer: Renterne endte næsten uændrede efter amerikanske inflationstal
17:07 Torsdagens aktier: DSV og de grønne aktier hang i bremsen
16:52 Novos køb af Catalent vækker bekymring: Amerikansk senator vil have handelen kulegravet
16:38 Vestas og Fortum begraver stridsøksen: Indgår forlig i sag om russisk projekt
15:37 USA/åbning: Sur åbning med Tesla i fokus inden Robotaxi-arrangement
15:03 Danske Bank: Stigende transportpriser bag inflation til den høje side i USA
14:57 Unibrews kursmål hæves til 440 kr. fra 410 kr. hos Jefferies
14:42 Overraskende høj amerikansk inflation får afmålt reaktion
14:37 Inflationen i USA når laveste niveau siden februar 2021 - men kerneinflationen tager til
14:32 En del flere nytilmeldte ledige amerikanere end ventet i sidste uge
14:17 Tesla vil præsentere selvkørende bil på Robotaxi Day
14:01 USA/tendens: Tesla i fokus op til Robotaxi-arrangement - Futures falder
13:43 Nordea og Danske Bank får snittet kursmålene til hos amerikansk børshus
12:56 Medier: Selskab bag Louis Vuitton vil købe fransk fodboldklub
12:53 Mindre banker opjusterer - turen er nu kommet til DAB
12:51 Europa/aktier: GSK går til vejrs oven på forlig - Unibrew skraber bunden
12:47 Amerikanske Delta Airlines i for lav flyvehøjde
11:53 Obligationer/middag: Renterne kravler højere op til amerikanske inflationstal