Obligationer/middag: Indledende USA-inspireret rentehop fastholdes

Udgivet den 19-12-2024  |  kl. 12:25  |  

Morgentimernes rentehop er intakt ved middagstid torsdag, hvor renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation fortsat ligger på 2,02 pct.

Det er 5 basispoint højere end ved lukketid onsdag, hvor renten steg tilsvarende.

Renten tog et hop ved åbningen af det danske obligationsmarked torsdag morgen inspireret af udviklingen i USA, hvor den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften sluttede sit sidste rentemøde i år.

Her blev renten helt som ventet sænket med 25 basispoint, men formanden for banken, Jerome Powell, fulgte herefter op med at halvere sin prognose for rentenedsættelser til næste år.

Centralbanken løftede hertil sine inflations- og vækstforventninger, og Jerome Powell indikerede, at det vil kræve en aftagende inflation, før der kommer nye lempelser.

Det sendte renten på den ledende tiårige statsobligation op med 12 basispoint til 4,52 pct., som også var 13 point over rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede. Også den ledende toårige rente blev sendt op.

Den amerikanske rente er nu sænket til niveauet 4,25-4,50 pct. eller med 1,00 pct.point siden september efter mere end fire års reguleringspause.

I den medfølgende kvartalsprognose havde bankens ledere blot indskrevet yderligere sænkning af renten i 2025 på 0,50 pct.point mod deres bud i september på det dobbelte.

Torsdag byder også på rentemøde i blandt andet London, hvor Bank of England ventes at fastholde renteniveauet.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke