Obligationer/middag: Lille rentestigning op til dagens eneste nøgletal

Udgivet den 15-04-2019  |  kl. 11:55  |  

Der er overvejende rentestigninger rundt om på de europæiske obligationsmarkeder mandag ved middagstid, omend det er i småtingsafdelingen.

Herhjemme ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i 0,14 pct., hvilket er 1 basispoint højere end lukkeniveauet fredag. I Tyskland bliver statspapiret med tilsvarende løbetid handlet med en rente på 0,06 pct., og det er ligeledes 1 basispoint højere end ved dansk børslukning fredag.

Også fredag var der rentestigninger i Europa - dog i lidt større størrelsesorden. Eksempelvis steg den danske tiårige rente med 7 basispoint. Det hang sammen med en forøget risikoappetit hos investorerne, som gav aktiestigninger, mens der blev solgt ud af de mere sikre værdipapirer, såsom obligationer.

På makrofronten er der ikke meget at se til mandag, bortset fra Empire Manufacturing, som er en regional tillidsindikator fra New York.

- Dagens nøgletalskalender er en tynd kop te. Vi venter derfor, at den generelle stemning på de finansielle markeder vil være styrende for renteudviklingen i dag.

- Empire-indekset fra USA kan, hvis det afviger markant fra forventningerne, give lidt bevægelser i renterne i dag, skriver makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

Empire-indekset ventes ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News at vise en forbedring til 8,0 i april fra 3,7 måneden før.

Derudover vil der blive holdt øje med, hvad chefen for Federal Reserve i Chicago, Charles L. Evans, siger, når han klokken 19 dansk tid holder en tale om økonomi og pengepolitik.

Mathias Rømer Sproegel bemærker, at Charles L. Evans har stemmeret i centralbankens pengepolitiske komité i 2019 og normalt tilhører den blødere gren af Fed-direktørerne.

- Det er også én af årsagerne til, at vi har Evans som én af de 11 direktører (ud af i alt 17), der på rentemødet i marts, vurderede, at det ville være optimalt at holde renten uændret i 2019, skriver analytikeren.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder