Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
Det danske obligationsmarked har torsdag taget hul på det nye år med let faldende renter, efter at Den Europæiske Centralbanks topchef ser mulighed for at nå centralbankens inflationsmål i år.
Ved middagstid torsdag ligger renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 i 2,08 pct., hvilket er 1 basispoint lavere end mandag.
Den Europæiske Centralbanks topchef, Christine Lagarde, er i fokus torsdag med meldinger om, at inflationsmålet på 2 pct. er inden for rækkevidde.
- Vi har gjort betydelige fremskridt i 2024 med at bringe inflationen ned, og forhåbentlig er 2025 året, hvor vi når målet som forventet og som planlagt i vores strategi, sagde hun i en video, der blev offentliggjort på X onsdag ifølge Bloomberg News.
I torsdagens marked retter fokus sig særligt mod de ugentlige tal for nytilmeldte ledige i USA.
Ifølge Bloomberg News ventes 221.000 at have meldt sig ledige i USA i sidste uge mod et niveau på 219.000 ugen før.
- I dag kommer de ugentlige ansøgninger om dagpenge i USA, og der er kommet mere opmærksomhed på afmatningen i jobvæksten. Der er især tegn på, at arbejdsløse har flere vanskeligheder ved at få et nyt job end tidligere, skriver Jyske Bank i en morgenkommentar.
Den svenske centralbank, Riksbanken, har torsdag formiddag leveret referat fra det seneste rentemøde, hvor det fremgår, at banken efter en efter en stribe rentenedsættelser henover 2024 anser det for passende snart at se tiden an før yderligere renteændringer.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›