Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken

Udgivet den 15-05-2024  |  kl. 12:25  |  

Renterne får et tryk på det danske obligationsmarked onsdag middag op til vigtige inflationstal fra USA senere i eftermiddag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger 6 basispoint lavere end tirsdag i 2,50 pct.

- Dagens altoverskyggende nøgletal er den amerikanske CPI-inflation, der er ventet med stor spænding, konstaterer Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i bankens morgenkommentar.

Forbrugerpriserne ventes at være steget med 3,4 pct. i april, når man sammenligner med året før.

Dermed er der lagt op til en aftagende inflation fra 3,5 pct. måneden forinden. Hertil ventes kerneforbrugerpriserne at være aftaget til en stigningstakt på 3,6 pct. på årsbasis i april fra 3,8 pct. måneden inden.

- Alt efter, om inflationen overrasker til den høje eller lave side, kan det give store udsving i begge retninger for renterne, skriver seniorøkonomen.

Fra eurozonen er der kommet nyt om industriproduktionen i marts.

Den steg med 0,6 pct. fra måneden før, mens den faldt med 1,0 pct. sammenlignet med samme måned sidste år.

Konsensus var ifølge Bloomberg News en stigning i produktionen på 0,4 pct. på månedsbasis, mens der på årsbasis var ventet et fald på 1,3 pct.

Tallene på månedsbasis er opgjort sæsonkorrigeret.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant
11:24 Investeringsplatform i voldsom stigning i værdi og kundetilvækst
11:21 Demant sænkes hos amerikansk børshus: Stigende konkurrence og svag start på 2025 bag negativ anbefaling
10:10 Nasdaq vil ære ofre for svensk skoleskyderi
10:08 Netcompanys dækning hos Danske Bank suspenderes under køb af SDC
09:36 Von der Leyen vil svare igen på Trumps told på stål og aluminium
09:35 Novo Nordisk ramt af usikkerhed: Meget er uvist om Trumps toldtrussel siger Sydbank
09:23 Carlsberg får løftet kursmålet til 800 kr. fra 750 kr. hos Kepler
09:21 Aktier/åbning: Novonesis i behersket fremgang efter opkøb i stille C25-åbning
08:53 Genmabs anbefaling hæves til "neutral", med kursmålel sænkes hos BNP Paribas
08:43 Obligationer/åbning: Rentehop fra start inden Fed-chef kommer i skudlinjen
08:34 Firstfarms modtager købsbud fra Heartland-selskab med henblik på afnotering
08:26 Aktier/tendens: Novonesis i fokus med opkøb inden ventet rød åbning