Obligationer/middag: Renten når højeste niveau siden juli

Udgivet den 17-09-2021  |  kl. 11:58  |  

Renten på den tiårige danske statsobligation kravler fredag eftermiddag over 0,0 pct. og er dermed på vej mod højeste niveau siden starten af juli.

Fredag ligger den tiårige rente i 0,01 pct. - 3 basispoint højere end ved lukketid torsdag.

Renten er steget støt i løbet af ugen - blandt andet båret frem af et bedre end ventet detailsalg i USA i august.

Fredag har budt på endelige tal for forbrugerpriserne i eurozonen, der helt som ventet viste en stigning på 3 pct. i august sammenlignet med samme måned sidste år.

Dagens vigtigste nøgletal er den foreløbige udgave af forbrugertilliden fra Michigan Universitetet for september, der præsenteres fredag eftermiddag klokken 16.

I opgørelsen for august dykkede indekset til det laveste niveau siden pandemiens start på baggrund af bekymringer over spredning af Delta-varianten og den stigende inflation.

Disse bekymringer er ikke forsvundet, men økonomerne venter ifølge Bloomberg News en stigning til 72,0, efter at indekset dykkede til 70,3 i august fra 81,2 i juli.

Sydbanks makroanalytiker Mathias Dollerup Sproegel vurderer i et notat, at et fald i forbrugertilliden kan presse renterne ned.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Relaterede nyheder