Obligationer/middag: Renten på vej til lille hop over ugen efter renteafgørelse i USA

Udgivet den 20-09-2024  |  kl. 12:08  |  

Udsvingene er små på det danske obligationsmarked fredag middag, hvor investorerne må grave dybt for at finde inspiration at handle på.

Nøgletalskalenderen i USA er i hvert fald tom, og onsdagens rentenedsættelse i USA med løfter om yderligere gradvise sænkningerne i den kommende tid er efterhånden fordøjet.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger ved 12-tiden i 2,11 pct. - på linje med lukkeniveauet torsdag.

I løbet af ugen er den tiårige danske rente steget 2 basispoint.

Generelt har den amerikanske centralbanks rentebeslutning faktisk presset de lange renter i vejret, konstaterer Nordea.

- Det sker, fordi en aggressiv lempelse af pengepolitikken i USA alt andet lige øger sandsynligheden for, at inflationen og den økonomiske vækst bliver højere på lidt længere sigt. Samtidig fortsætter centralbankerne med at nedbringe deres store balancer, så der dermed er flere statsobligationer, der skal aftages af de private investorer, konstaterer chefanalytiker Jan Størup Nielsen i et notat.

Herhjemme har nøgletal fra Danmarks Statistik vist fremgang i beskæftigelsen i juli, hvor antallet af lønmodtagere ifølge Danmarks Statistik steg med 1800.

Fra vor sydlige nabo, Tyskland, viser producentpriserne et fald i august på 0,8 pct. sammenlignet med samme måned sidste år, mens de steg med 0,2 pct. i forhold til juli.

Ud på eftermiddag offentliggøres forbrugertillid fra eurozonen, og efter børslukketid skal Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank, holde tale.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

06:55 Jyske Bank får sænket kursmålet til 607 kr. fra 645 kr. af storbanken Barclays
06:37 FLSmidth får løftet kursmål til 430 kr. fra 400 kr. af Jefferies
06:33 Overraskende fald japansk maskinordreindgang i september
06:32 Asien: Stærkt blandet start med fokus på teknologisegmentet
06:32 Valuta: Stille start på nøgletalsmat uge
06:32 USA/T-bond: De korte renter blev talt ned fredag
06:32 USA/lukning: Fredagsudsalg i teknologi - Tesla og Disney mod strømmen
06:30 Kalender med link - mandag den 18. november
17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier