Obligationer/middag: Renten står i stampe oven på pæne væksttal fra eurozonen

Udgivet den 30-07-2024  |  kl. 12:01  |  

Der er så som så med bevægelserne på det danske obligationsmarked tirsdag oven på en stribe nøgletal fra eurozonen, der blandt andet har vist en marginalt bedre økonomisk vækst end ventet i andet kvartal.

Væksten i bruttonationalproduktet lød i andet kvartal på 0,3 pct. sammenlignet med kvartalet inden. Her havde økonomerne på forhånd spået en vækst på 0,2 pct.

Det er overordnet set en pæn vækst taget omstændighederne i betragtning, lyder vurderingen fra Danske Banks chefanalytiker, Bjørn Tangaa Sillemann.

Stenen i den europæiske støvle er den tyske økonomi, der fortsat halter efter.

- Langt hen ad vejen så er det en succeshistorie, at det er lykkedes at styre økonomien uden om en brat opbremsning. Økonomien, og især arbejdsmarkedet, har vist sig særdeles robust over for høje renter. En del af forklaringen er nok, at europæisk økonomi er blevet mindre rentefølsom med årene, i takt med at industrien fylder mindre, og tjenesteerhverv fylder mere, skriver han i en kommentar.

På obligationsmarkedet har renten dog ikke rørt meget på sig.

Renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation åbnede i 2,34 pct., og det er også niveauet ved middagstid. Sammenlignet med mandag er der tale om et rentefald på et enkelt basispoint.

I eftermiddag kan tyske inflationstal måske sætte lidt fut i markedet. På forhånd har økonomer dog allerede kunnet skæve til morgenens inflationstal fra de tyske delstater og dermed kunnet sjusse sig frem til, at der næppe er store overraskelser på vej.

De tyske forbrugerpriser ventes samlet set at være steget med 0,3 pct. i juli fra juni, hvor de steg 0,1 pct. på månedsbasis, viser estimater indsamlet af Bloomberg. På årsbasis ventes en uændret prisstigningstakt på 2,2 pct.

Der kommer i eftermiddag også nyt fra USA, herunder den månedlige måling af forbrugertilliden foruden data for jobåbninger i Jolts-rapporten.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel