Obligationer/middag: Små rentefald forud for vigtig inflationsnyt fra USA

Udgivet den 15-01-2025  |  kl. 11:49  |  

Der er spænding at spore på obligationsmarkedet onsdag, hvor handlerne forsøger at finde ud af, hvilket ben de skal stå på frem mod de amerikanske inflationstal for december, som lander op ad eftermiddagen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation er i løbet af formiddagen kravlet ned med 2 basispoint til 2,32 pct. i forhold til tirsdag eftermiddag, hvor det i løbet af dagen blev til en stigning på 5 basispoint.

Inflationen i USA ventes at tiltage i julemåneden til 2,9 pct. fra 2,7 pct. måneden før ifølge estimater fra Bloomberg News. Kerneforbrugerpriserne, som er den amerikanske centralbanks foretrukne, ventes at lande på 3,3 pct., hvilket er det samme niveau som måneden før. Federal Reserve, Fed, sigter efter en kerneinflation på 2 pct.

- Med et inflationspres, der langsomt vender tilbage, er inflationen nu en vigtig faktor for både Fed og investorerne. Det var tydeligt på rentemødet i december, hvor Fed vurderede, at inflationen var for genstridig, og derfor ville centralbanken være afventende med at sætte renten længere ned, lyder det fra Mathias Dollerup Sproegel.

Det er blandt andet Donald Trump, der kan smide grus i maskineriet, da centralbanken blandt andet afventer, om den kommende præsidents politik vil lægge et opadgående pres på inflationen i 2025.

- Dog er betydningen for inflationen usikker, da vi samtidig ser en vis opbremsning i den amerikanske økonomi, som vi mener, vil fortsætte med at dæmpe inflationen i USA. Skulle inflationen stige mere end ventet, kan det presse renterne op. Vi vurderer, at inflationstallene kan give store udsving på markederne, vurderer Sydbanks seniorøkonom.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen
11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens