Obligationer/middag: Små rentefald har bidt sig fast frem mod tyske inflationstal

Udgivet den 28-11-2024  |  kl. 12:14  |  

Det danske obligationsmarked viser små rentefald torsdag, hvor mange øjne er rettet mod flere europæiske inflationstal.

- I dag vil der være fokus på den spanske og tyske inflation for november. Investorerne forventer en stigning i inflationen i november på grund af basiseffekter, lyder det fra Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Midt på dagen ligger renten på den toneagivende tiårige danske statsobligation således i 1,93 pct., hvilket er et enkelt basispoint lavere end onsdag, hvor renten også faldt 2 basispoint.

Det sker på en dag, hvor markederne i USA samtidig holder lukket, da amerikanerne i stedet samles til Thanksgiving.

Derfor kan handlerne at orientere sig mod Europa, hvor spanske inflationstal til formiddag har vist stigende forbrugerpriser som ventet. Ud på eftermiddagen følger de tyske forbrugerpriser, der også ventes at være tiltaget.

Nøgletallene bliver det sidste vigtige pejlemærke for Den Europæiske Centralbank (ECB) inden rentemødet den 12. december, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

- Det kan lyde bekymrende, men ECB har allerede indregnet en stigning i inflationen i fjerde kvartal i inflationsprognosen fra september. Stigningen er primært et udtryk for basiseffekter, som giver et hop i inflationstallene i løbet af fjerde kvartal, skriver seniorøkonomen.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder