Obligationer/tendens: Øget risikoappetit kan løfte renter

Udgivet den 21-06-2018  |  kl. 07:01  |  

Investorerne ser igen torsdag ud til at have appetit på mere risiko, efter at handelskrigsfrygten tidligere på ugen havde fået dem til at sælge aktier og købe obligationer. Det kan give et opadgående pres på renterne på det danske obligationsmarked fra åbningen torsdag, hvor markedsdeltagerne kan se frem til forbrugertillidstal fra eurozonen og rentemøder i Norge, England og Schweiz.

Forventningerne til stigende renter fra start understøttes også af renteudviklingen i de amerikanske obligationer siden dansk børslukketid onsdag. De amerikanske renter tikkede onsdag opad, da investorerne søgte tilbage til aktierne, og da chefen for den amerikanske centralbank på en konference i Portugal gentog sin støtte til flere renteforhøjelser.

AMERIKANSKE RENTER OP SIDEN DANSK BØRSLUKKETID

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med knap 4 basispoint til 2,93 pct. under den amerikanske handelssession, og torsdag på markedet i Tokyo er renten på papiret steget yderligere en smule til godt 2,94 pct. Det er 5 basispoint højere end niveauet ved dansk børslukketid.

- En del af forklaringen skal nok findes i en øget risikoappetit hos investorerne, mens en tale fra Powell (chef for den amerikanske centralbank, red.) også var med til at sende renterne lidt højere. Fed-chefen understregede i en tale onsdag, at økonomien fortsat vil have godt af gradvise renteforhøjelser, skriver makroøkonom Søren V. Kristensen fra Sydbank i en kommentar.

Herhjemme nåede renteforhøjelserne onsdag ikke at få bid i de danske statsobligationer, som dagen igennem holdt sig meget tæt på niveauet fra dagen før. Eksempelvis lukkede renten på den tiårige danske statsobligation uændret i 0,39 pct.

FORBRUGERTILLIDEN VENTES AT VISE ET FALD

Et af dagens vigtigste nøgletal bliver en foreløbig opgørelse af forbrugertilliden i eurozonen i juni - særligt fordi det er første opgørelse, efter at den politiske usikkerhed i Italien brød ud. Af samme årsag venter Sydbank at se et fald i dagens opgørelse.

- Vi forventer, at forbrugertilliden vil aftage fra 0,2 i maj til -0,3 i juni. Faldet i forbrugertilliden vil efter alt at dømme være midlertidig, da den italienske regering i første omgang har rettet ind efter EU's krav. På længere sigt kan uro dog blusse op igen, skriver Søren V. Kristensen.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
4,31%
 
17:44:01

 
0,61%
 
17:44:01

 
0,29%
 
17:30:02

 
-1,15%
 
17:00:02

 
-7,29%
 
17:00:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder