Obligationer/tendens: Duksepapirer kan styre mod årsrekord

Udgivet den 28-02-2014  |  kl. 07:37  |  

Der kan være små rentefald på vej, når det danske obligationsmarked åbner fredag morgen at dømme efter tendensen i USA. Den relativt nyudnævnte chef for den amerikanske centralbank Janet Yellen gav torsdag aften en orientering til kongressen om de økonomiske udsigter, og meldingerne fra Yellen var tilpas rentepolitisk vage til at sende obligationsrenterne ned.

Dertil kommer, at danske statsobligationer fredag morgen har fået bekræftet deres duksestatus hos ratinginstituttet Fitch.

Renten på den toneangivende 10-årige amerikanske statsobligation sluttede torsdag 3 basispoint lavere end onsdag på 2,64 pct. Efter dansk børslukketid faldt den amerikanske rente med et 1 basispoint. Der har ikke været større bevægelser i renten fredag morgen i Asien.

Federal Reserves topchef, Janet Yellen, sagde torsdag aften, at neddroslingen af den amerikanske centralbanks støtteopkøb af obligationer vil fortsætte. Men hun åbnede også for at indstille nedtrapningen, hvis de dårlige nøgletal fortsætter.

Den knap så skråsikre indstilling til afviklingen af Federal Reserves månedlige obligationsopkøb stod i modsætning til den ventede identiske gentagelse af Yellens første orientering til politikerne tidligere på måneden. Men de mange svage økonomiske data, som hidtil er blevet afvist som resultat af det dårlige vejr, havde øjensynligt fået Fed-chefen på andre tanker.

Renten på den toneangivende 10-årige statsobligation sluttede fredag på 1,57 pct. - et fald på 4 basispoint sammenlignet med onsdag eftermiddag.

Dermed er danske renter blandt de laveste i Europa og på det laveste niveau siden maj.

- Den danske regerings påviste finansielle disciplin styrker troværdigheden af dens nuværende strategi for finanspolitikken på mellemlang sigt, skriver Fitch fredag morgen.

Topratingen "AAA" fastholdes med stabile udsigter for Danmarks langsigtede udstederrating i såvel danske kroner som i udenlandsk valuta.

Der kommer fredag en lang stribe nøgletal, herunder inflationstal fra Eurozonen. Den Europæiske Centralbank har tidligere sænket renten med direkte reference til den lave inflation, og prisstigningstakten ventes heller ikke denne gang at have bevæget sig opad. Økonomer venter ifølge Bloomberg News et fald til 0,7 pct. i februar fra 0,8 pct. i januar.

- Vi venter, at det danske obligationsmarked vil åbne med mindre rentefald. Ser vi lav inflation i eurozonen vil det alt andet lige udløse yderligere rentefald, vurderer Sydbank i sin morgenkommentar.

I Danmark kommer der nyt om udviklingen i bruttonationalproduktet, Tyskland offentliggør detailsalgstal, hvorefter amerikanerne tager over med BNP-tal, nyt om privatforbruget, erhvervstilliden i Chicago-regionen, University of Michigans forbrugertillid samt tal for igangværende bolighandler.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

18:03 Europa/lukning: Rekordslutning efter tre dage med plus og pæne regnskaber
17:22 Rockwools topchef: Amerikaneres investeringer er drevet af effektivitet
17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef
13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank