Obligationer/tendens: Finjustering i sigte oven på inflationstal - Lagarde taler

Udgivet den 13-10-2023  |  kl. 07:14  |  

Pilen peger en smule opad for de danske renter fredag oven på massive rentestigninger i USA torsdag, hvor lidt højere inflationstal for september skabte uro.

Rapporten afslørede, at prisstigningstakten fortsat er en del højere end centralbankens mål på 2 pct., og dermed kan det blive nødvendigt at stramme pengepolitikken endnu en gang inden året er omme.

Ifølge Sydbank er sandsynligheden for en amerikanske renteforhøjelse til december steget til nu 40 pct. mod 30 pct. inden rapporten.

Renten på den toneangivende tiårige T-bond steg torsdag med 14 basispoint til 4,70 pct.

Siden er den amerikanske rente dog dykket lidt igen på børsen i Tokyo til 4,67 pct., men det er stadig 2 basispoint højere end niveauet ved dansk børslukketid torsdag.

Herhjemme steg renten på den tiårige danske toneangivende statsobligation torsdag med 6 basispoint til 3,05 pct. I løbet af ugen er den tiårige danske rente dog faldet 14 basispoint, efter at den i sidste uge ramte det højeste niveau siden 2011.

Fredagens nøgletalskalender byder på endelige inflationstal for september fra både Frankrig og Spanien. Der kommer desuden nyt om industriproduktionen i eurozonen, og University of Michigans forbrugertillidsindikator i USA.

Væsentligst bliver muligvis nyt fra Den Europæiske Centralbanks topchef, Christine Lagarde, senere i eftermiddag ved et arrangement hos Den Internationale Valutafond.

- Christine Lagarde taler kl. 15, og hvis hun sender bløde signaler omkring den europæiske økonomi og inflation, kan det presse renterne ned.

Fra talefronten kommer der fredag også nyt fra Joachim Nagel, centralbankchef i Tyskland og ECB-rådsmedlem, og fra Patrick T. Harker, chef for Federal Reserve i Philadelphia, taler.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet