Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell

Udgivet den 14-05-2024  |  kl. 07:15  |  

Med øjnene rettet mod tal for inflationen i USA både tirsdag og onsdag samt en tale fra topchefen i den amerikanske centralbank ventes renten tirsdag morgen at åbne uden større udsving.

I USA var der kun mindre udsving på obligationsmarkedet mandag, hvor slutfacit for den tiårige T-bond blev en stigning på 1 basispoint i 4,49 pct.

Det er også renten tirsdag morgen på markedet i Tokyo, samt renten da de danske handlere gik hjem fra handelsbordene.

Herhjemme var der mandag også kun mindre udsving for den toneangivende tiårige danske statsobligation, der endte med en stigning på 3 basispoint i 2,52 pct. i forhold til onsdag før den forlængede Kr. himmelfarts-weekend.

Ugens nøgletalsmæssige højdepunkt er onsdagens amerikanske forbrugerprisopgørelse, men allerede tirsdag eftermiddag klokken 14.30 lander en mulig retningspil for inflationsudvikling i verdens største økonomi med offentliggørelsen af producentpriserne for april.

Her venter økonomer adspurgt af Bloomberg News en månedsvis stigning på 0,2 pct. for både de samlede producentpriser samt kerneproducentpriserne, der fraregner energi og fødevarer.

- Et overraskende fald i producentpriserne kan presse renterne ned, vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i sin morgenkommentar.

Halvanden time senere taler den amerikanske centralbanks topchef, Jerome Powell, sammen med den hollandske centralbankchef og ECB-medlem, Klaas Knot, hvor fokus vil være på signaler om renteudviklingen.

- Vi forventer, at Powell vil gentage, at inflationspresset i USA på det seneste ikke er aftaget som ventet, og derfor er usikkerheden omkring timingen for at sænke renten høj, skriver Sydbanks seniorøkonom, der ser, at en fortsat affejning af sandsynligheden for at hæve renten kan presse renterne en anelse ned.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier