Obligationer/tendens: Fladt fra start

Udgivet den 14-03-2013  |  kl. 07:37  |  

De vigtige nøgletal står ikke i kø torsdag, men der vil trods alt være lidt interesse omkring udviklingen i de nytilmeldte ledige i USA sidste uge. Fra Europa kommer der kun mindre tal, om end en auktion over lange spanske statsobligationer kan give et fingerpeg om investorernes tiltro til den iberiske kriseøkonomi.

- Vi venter, at det danske obligationsmarked vil åbne næste uændret, lyder vurderingen fra Sydbank i morgenrapporten.

Onsdag lukkede lå renten på den toneangivende, 10-årige danske statsobligation i 1,63 pct. eller 1 basispoint lavere end slutniveauet tirsdag. Siden da har de 10-årige amerikanske statsobligationer vist et rentefald på godt 1 basispoint i nattens løb til 2,03 pct.

Økonomerne venter i snit, at 350.000 amerikanere stillede sig op i ledighedskøen for første gang sidste uge ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg - en lille stigning fra 340.000 ugen før. Målt som fire ugers gennemsnit var tallet nede på 348.750 personer sidste uge, hvilket ifølge Sydbank er det laveste niveau siden marts 2008.

Hvis tallet, der offentliggøres kl. 13.30 dansk tid, mod forventningerne falder igen, vil det pege imod rentestigninger, vurderer Sydbank.

Samme tidspunkt offentliggøres en oversigt over de amerikanske producentpriser i februar at vise en stigning på 0,7 pct. på månedsbasis og 1,8 pct. på årsbasis ifølge Bloombergs estimater. Eksklusive udviklingen i fødevarer og energi ventes stigningen at være på henholdsvis 0,1 og 1,7 pct.

Inden da har Spanien solgt obligationer med udløb i 2029, 2040 og 2041. Det kommer kun to dage efter en vellykket auktion over halv- og etårige obligationer, som understøttede den gode udvikling i de spanske renter. Den 10-årige spanske rente nåede at falde 10 dage i træk, inden en lille korrektion onsdag sendte den 5 basispoint op i 4,76 pct.

Af mindre vigtige nøgletal torsdag kan nævnes arbejdsløsheds- og beskæftigelsestal fra Sverige, Grækenland og eurozonen, ligesom der leveres rentemeddelelse fra Norges Bank og månedsrapport fra Den Europæiske Centralbank i løbet af formiddagen.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

08:08 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:02 Inflationen i Danmark aftog pænt i januar
07:33 Obligationer/tendens: Ro på renterne efter bevægelig fredag - markedet afventer toldordrer
07:26 Ørsted får sænket sin anbefaling til "sælg" hos tysk storbank
07:19 Råvarer: Oliepriserne stiger på nye amerikanske toldsatser
06:37 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:35 Kinesisk nytår øgede forbrugerpriserne - producentpriser peger på fortsat vækstafmatning
06:34 Mærsk får sænket anbefalingen til "hold" hos Morningstar
06:32 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:32 Valuta: Trumps stål- og aluminiumstold styrker dollar
06:32 USA/T-bond: Sluttede ugen med stærke nøgletal og rentehop
06:32 USA/lukning: Inflationsfrygt og toldangst ramte aktier - Amazon og Apple tyngede
06:30 Kalender med link - mandag den 10. februar
17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal