Obligationer/tendens: Franske og spanske inflationstal i fokus

Udgivet den 28-02-2023  |  kl. 07:15  |  

Obligationsmarkederne i Europa er så småt ved at rette fokus mod torsdagens inflationstal fra eurozonen, der kan få stor betydning renteforventningerne den kommende tid.

I det lys vil kan der tirsdag komme stor opmærksomhed om franske og spanske inflationstal, mens tyskerne følger efter med forbrugerpristal onsdag.

- I dag vil der blive varmet op til torsdagens inflationstal fra eurozonen, når de franske og spanske inflationstal for februar offentliggøres. I morgen udkommer de tyske inflationstal, så de kommende dage kan byde på udsving i euroen og renterne, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en morgenkommentar.

At dømme efter udviklingen i de amerikanske renter siden dansk børslukketid mandag, tyder det på, at det danske obligationsmarked tirsdag kommer til at åbne næsten uændret.

Tirsdag morgen forrentes den tiårige amerikanske T-bond med 3,92 pct. på markedet i Tokyo. Det var også renteniveauet, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

Herhjemme endte den toneangivende tiårige danske statsrente mandag med en lille fremgang på 3 basispoint i 2,74 pct., hvilket fortsat er lidt under toppen fra december i 2,78 pct.

Den franske inflation blev i januar opgjort til 7,0 pct. opgjort EU-harmoniseret, og det niveau ventes fastholdt i dagens måling for februar, som er en foreløbig opgørelse.

Imens ventes den spanske inflation opgjort til 5,7 pct. i februar mod 5,9 pct. måneden.

Fra USA kommer der i eftermiddag fokus på forbrugertilliden i februar samt udviklingen i boligpriserne i december. Forbrugertilliden ventes at være steget til 108,5 i februar fra 107,1 måneden før, viser et estimat fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:55 Better Collective venter tocifret salgs- og indtjeningsvækst i 2024
17:47 Europa/lukning: NKT og fransk rival lyste op i rødt marked
17:35 Brødrene A&O Johansen venter tilbagegang i 2024 fra opbremsning i markedet
17:07 Aktier/lukning: NKT i rekord efter stor stigning mens Bavarian, Zealand og Novo tog bunden
17:03 Obligationer/lukning: Renten steg let frem mod amerikansk rentereferat
16:46 Feds Barkin: Seneste inflationstal afspejler fortsat højt prispres
16:04 Columbus dropper anke efter betaling fra svensk selskab
15:58 Columbus dropper anke tilbage efter betaling fra svensk selskab
15:39 USA/åbning: Indeks går i rødt mens markedet venter på "klodens vigtigste aktie"
15:25 Kreditbanken lander historisk stort overskud
15:19 Valuta: Dollar i status quo frem mod rentereferat fra USA
15:14 Novo Nordisks bestyrelse foreslår samme holdopstilling i 2024
15:10 Møns Bank tæt på fordoblede bundlinjen i 2023 - fordobler udbyttet og bekræfter prognose
14:33 USA/tendens: Endnu en rød dag lurer mens markedet venter på "klodens vigtigste aktie"
13:14 Bavarian-finansdirektør afviser aktietilbagekøb i nær fremtid - skylder penge for opkøb
12:24 Europa/aktier: NKT og fransk rival lyser op i afdæmpet marked
12:11 Aktiefestens fremtid kan afhænge af aftenens regnskab fra Nvidia
11:52 Bavarian-direktør kalder aktiereaktion ufortjent: Nogle investorer vil noget andet end os
11:37 Obligationer/middag: Små udsving op til referatet af det seneste rentemøde i USA
11:31 Verdens største murstensproducent presses af svage aktivitetsudsigter