Obligationer/tendens: Let sivende rente i sigte - stilhed før nøgletalsstorm torsdag

Udgivet den 28-08-2024  |  kl. 07:24  |  

En del af tirsdagens stigning i de lange amerikanske renter forduftede ud på aftenen, og dermed er der også igen tæt på synkronisering med markedet herhjemme, hvor starten igen ser ud til at blive afdæmpet onsdag morgen.

Først torsdag og fredag kommer der mere gang i gaden, når der præsenteres inflationstal fra Europa og amerikanske væksttal, der kan give et klarere billede af vejen frem for henholdsvis Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske pendant, Federal Reserve.

Tirsdag endte renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme med en stigning på 4 basispoint til 2,24 pct., og i USA begrænsede renteplusset i den lange ende sig til 1 basispoint, men onsdag morgen er den tiårige amerikanske rente på det asiatiske marked kravlet yderligere et enkelt basispoint op til 3,83 pct.

Det er dermed også blot et enkelt basispoint lavere end ved dansk lukketid tirsdag.

Onsdagens makrokalender er noget blodfattig, idet der ikke er nogen planlagte nøgletal af betydning fra det større økonomier.

Først mod slutningen af ugen tager det fart på nøgletalssiden med en amerikansk vækstopgørelse og de ugentlige ledighedstal fra USA torsdag, hvor også Tyskland og Spanien står klar med inflationstal for august, mens der også er økonomiske tillidstal fra eurozonen på plakaten.

Fredag venter det samlede inflationsestimat for eurozonen og også flere tunge opgørelser fra USA endnu en gang.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant