Obligationer/tendens: Lille rentehop i vente med fokus på tysk erhvervstillid

Udgivet den 25-09-2023  |  kl. 07:04  |  

Der er lagt op til stigende renter fra start mandag, inden en opdatering af det tyske erhvervstillidsindeks IFO for september senere på dagen kan sætte dagsordenen.

I USA gik obligationsmarkedet på weekend med et fald i renten på den tiårige toneangivende statsobligation på 6 basispoint til 4,44 pct.

Mandag morgen er renten krøbet op i 4,46 pct. på markedet i Tokyo, og fald til trods er det 3 basispoint højere end ved dansk markedslukning fredag klokken 17.

Fredag lukkede renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 1 basispoint lavere i 2,99 pct.

Det eneste nøgletal på tapetet mandag er det tyske erhvervstillidsindeks IFO for september, der samlet ventes at gå tilbage til 85,2 fra 85,7 i august.

Underindeksene, der måler den nuværende erhvervstillid og de langsigtede forventninger, ventes at bevæge sig i hver sin retning i september. Forventningerne til den nuværende situation ventes at bakke til 88,0 fra 89,0, mens det langsigtede forventningsindeks ventes forbedret en smule til 83,0 fra 82,6 måneden før.

Der er dog stadig tale om pessimistiske forventninger, pointerer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank.

- De tyske erhvervsledere ser meget pessimistisk på fremtiden. IFO-indekset ligger ikke langt fra niveauerne under finanskrisen. Vi har heldigvis ikke set en lige så afgrunddyb økonomisk krise som under finanskrisen, skriver han i en morgenkommentar.

- Men den tyske økonomi har været ramt af et mindre økonomisk tilbageslag i løbet af de sidste par kvartaler. Og desværre signalerer IFO-indekset altså, at den tyske økonomi vil bremse op, fortsætter seniorøkonomen.

Skulle IFO-indekset aftage mere end ventet, kan det presse renterne ned, konkluderes det i Sydbank.

Tillidsindekset offentliggøres klokken 10. Allerede klokken 9 går den franske centralbankdirektør og rådsmedlem i Den Europæiske Centralbank, François Villeroy de Galhau, på talerstolen.

Centralbankdirektøren talte i sidste uge for, at Den Europæiske Centralbank skal fastholde sin rente på 4 pct., så længe det er nødvendigt. Centralbanken hævede i september sin rente for tiende gang i træk til netop 4 pct.

Senere i eftermiddag taler centralbankchef Christine Lagarde i Europa-Parlamentet og direktionsmedlem Isabel Schnabel.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender - mandag den 11 december
06:30 Kalender med link - mandag den 11. december
17:52 Europa/lukning: Anglo American satte kedelig rekord i marked upåvirket af jobtal
17:36 Amerikanske konkurrencemyndigheder undersøger Microsofts milliardinvestering i OpenAI
17:09 Fredagens aktier: C25 fastholdt upåvirket momentum trods stærk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Stærke jobtal fra USA sendte renten videre op
16:53 Hove får hård kritik efter topfolks aktiesalg - mistanke om insiderhandel
15:41 USA/åbning: Indekser viser små fald efter jobtal da det værste chok har fortaget sig
15:15 Rentenedsættelser skubbes længere væk efter jobrapport fra USA, vurderer økonomer
14:52 Valuta: Håb om rentesænkelse udskydes efter stærke jobtal og styrker dollar
14:44 Renter stryger op og aktier bakker let efter amerikanske jobtal
14:23 Partnerskab mellem Microsoft og OpenAI er kommet i søgelyset i Storbritannien
14:14 USA/tendens: Lille misstemning inden vigtig amerikansk jobrapport
14:06 USA/tendens: Lille misstemning inden vigtig amerikansk jobrapport
14:00 Tidligere Formuepleje-direktører har tabt trecifret millionbeløb på aktiesalg
13:34 Yogatøjs-producent falder efter negative kommentarer fra investeringshus
13:00 Jefferies spår at Novos aktie vil underperforme i 2024 i takt med at hypen fader ud
12:29 Europa/aktier: Nedskæringer tynger mineselskab i ellers festligt marked inden jobtal
11:56 Obligationer/middag: Renterne fortsætter op inden amerikanske jobtal
11:36 Aktier/middag: Danske Banks løfter banker i afventende C25 - Bioporto brager op