Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus

Udgivet den 02-01-2025  |  kl. 07:22  |  

Det danske obligationsmarked ventes torsdag at starte året stille og roligt op - måske med en lille pil op for renterne, efter at de amerikanske renter kørte lidt op nytårsaftensdag, da vi herhjemme holdt lukket.

Den tiårige amerikanske statsobligation endte tirsdag året i 4,57 pct., hvilket var 4 basispoint over niveauet mandag - og et par point over niveauet mandag, da det danske obligationsmarked lukkede ned for 2024.

Renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 endte mandag i 2,09 pct., hvilket var 2 basispoint lavere end fredag.

I løbet af 2024 faldt den tiårige danske rente fra 2,25 pct., efter at der for alvor kom gang i de europæiske rentenedsættelser i løbet af året.

Renten toppede i slutningen af maj i 2,68 pct., og bunden blev nået i begyndelsen af december, hvor renten var nede i 1,77 pct.

I torsdagens marked retter fokus sig særligt mod de ugentlige tal for nytilmeldte ledige i USA.

Ifølge Bloomberg News ventes 221.000 at have meldt sig ledig i USA i sidste uge mod et niveau på 219.000 ugen før.

- I dag kommer de ugentlige ansøgninger om dagpenge i USA, og der er kommet mere opmærksomhed på afmatningen i jobvæksten. Der er især tegn på, at arbejdsløse har flere vanskeligheder ved at få et nyt job end tidligere, skriver Jyske Bank i en morgenkommentar.

Den svenske centralbank, Riksbanken, er kl. 9.30 i fokus med referatet fra det seneste rentemøde, der blev afsluttet med en rentenedsættelse på 25 basispoint til 2,50 pct.

Her signalerede centralbankens beslutningstagere, at der kan være yderligere en nedsættelse af renten på tapetet i første halvdel af 2025, og at man herefter vil vurdere behovet for justeringer.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget
06:30 Kalender med link - mandag den 20. januar
17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december