Obligationer/tendens: Rolig start i sigte - blikkene rettes mod ECB-talere og IFO-tal

Udgivet den 27-05-2024  |  kl. 07:21  |  

Uden deltagelse af både de amerikanske og de britiske handlere ventes der ro over starten på det danske obligationsmarked mandag, efter at også fredagen bød på mere begrænsede udsving.

Her endte renten på den toneangivende tiårige statsobligation i 2,59 pct. efter et fald på 2 basispoint over dagen.

Udsvingene over hele handelsdagen var på bare 5 basispoint fra top til bund.

Mandag er der lukket i USA på grund af Memorial Day, mens briterne bliver hjemme grundet Spring Bank Holiday.

Blandt nøgletallene er mandagens vigtigste begivenhed en opgørelse af IFO-indekset fra Tyskland, der måler forretningsklimaet blandt 9000 tyske selskaber.

- Tyskerne har fået en kraftig fremgang i købekraften, og vi har også set spirende optimisme i det tyske PMI-indeks for servicesektoren. Spørgsmålet er, om det smitter positivt af på det tyske erhvervslivs vurdering af vækstudsigterne, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom hos Sydbank, i en kommentar.

Det samlede IFO ventes for maj at lande på 90,4 mod 89,4 i april, viser estimater indsamlet af Bloomberg News, og det dækker over en bedring af både forventningsindekset og vurderingen af den nuværende situation.

Førstnævnte ses stige til 90,8 i maj fra 89,9 i april, og vurderingen af den nuværende situation ventes at gå frem ti 89,8 fra 88,9.

Der er dog også en række taler fra ECB-topfolk i kalenderen.

Det gælder irske Philip R. Lane, der er tidligere chef for den irske centralbank og nuværende medlem af ledelsen og Styrelsesrådet hos ECB, Boris Vujcic, kroatisk centralbankchef og medlem af Styrelsesrådet, samt Robert Holzmann, der er chef for den østrigske centralbank og ligeledes medlem af Styrelsesrådet.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

09:23 Aktier/åbning: Novo retter op efter lang nedtur - Bavarian ligger med fremme
09:15 Sydbank: Amerikansk godkendelse af kopi-insulin bør ikke give bekymring hos Novo
09:10 Obligationer/åbning: Renterne stiger ved udsigt til øgede forsvarsudgifter
08:33 Aktier/tendens: Rolig åbning hvis Novo holder skansen - Demant i fokus
08:27 Råvarer: Fokus på mulig fredsaftale holder oliepriserne stabile
07:31 Danske Bank får løftet kursmålet til 227 kr. af Mediobanca
07:23 Asien: Blandede markeder med underliggende usikkerhed
07:14 Obligationer/tendens: Øgede forsvarsudgifter kan sende renten op
07:10 Bavarian går grøn dag i møde efter FDA-godkendelse med bonus mener Nordnet
07:07 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA og modtager voucher- NY
06:38 Valuta: Yen styrkes efter stærke væksttal - australsk og newzealandsk rentemøde venter
06:35 Genmab/Deutsche Bank: Kursmålet sænkes til 2100 kr. fra 2250 kr. - "køb" gentages
06:35 Danske Bank/Morgan Stanley: Kursmålet hæves til 287 kr. fra 265 kr.
06:35 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA
06:34 Britisk storbank skifter hest: Satser på Demant og sænker GN
06:32 Asien: Overvejende positive markeder med underliggende usikkerhed
06:32 USA/T-bond: Renterne fortsatte rutsjeturen efter svage detailsalgstal
06:32 USA/lukning: Intel fik afbrudt perfekt uge - bredt marked bøjede af
06:30 Kalender med link - mandag den 17. februar
17:54 Europa/aktier: Norske Tomra toppede i rødt Europa