Råvarer: Højere end forventet BNP-vækst i USA får oliepriserne til at stige

Udgivet den 26-07-2024  |  kl. 07:32  |  

Oliepriserne stiger fredag morgen. Faldende inflationspres og højere end ventet BNP-vækst i andet kvartal puster til råvarehandleres forventninger om øget olieefterspørgsel i verdens mest energiforbrugende land, USA. Prisstigningerne begrænses dog af svage økonomiske udsigter i Japan og Kina.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 82,53 dollar mod 81,16 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,43 dollar mod 77,33 dollar torsdag eftermiddag.

Den amerikanske økonomi voksede 2,8 pct. i andet kvartal og oversteg dermed analytikeres estimater om en årlig stigning på 2 pct., skriver nyhedsbureauet Reuters. Samtidig ser inflationen ud til at køle af, hvilket understøtter markedsdeltagernes forventninger om at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænker den ledende rente til september.

En rentesænkning vil øge den økonomiske aktivitet, hvilket skubber olieefterspørgslen opad. Globalt set begrænses de positive efterspørgselsudsigter af faldende forbrug i blandt andet Japan, hvor kerneinflationen, der ikke tæller energi- og fødevarepriser med i forbrugerprisindekset, voksede i det langsomste tempo i næsten to år.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 2372,84 dollar mod 2366,85 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Sebastian Grünfeld

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport