Obligationer/tendens: Stille åbning i vente

Udgivet den 16-07-2012  |  kl. 07:23  |  

Der er lagt op til en stille åbning på det danske obligationsmarked mandag. De amerikanske renter sluttede en lille spids op fredag og det asiatiske marked har mandag ligget under for en japansk helligdag.

De gældsplagede sydeuropæiske lande er fortsat i det europæiske fokus, og de tilbageværende investorer vil nærlæse eventuelle nyheder fra Italien og Spanien. Der er blandt andet mulighed for, at de italienske budgettal for maj bliver offentliggjort, men dagens hovedbegivenhed bliver den amerikanske detailsalgsrapport for juni.

Renten på den toneangivende, danske statsobligation, 3-21eren, lukkede fredag med en rente på 1,04 pct. Det svarende til en stigning på 0,01 pct.point

Fra nøgletalsfronten kommer engrospriser og -lagre herhjemme fra kl 9, mens der fra eurozonen bliver offentliggjort forbrugerpriser for juni og handelsbalance for maj.

I USA lægges Empire Manufacturing indeks frem for juli kl 14.30, ligesom de vigtige detailsalgstal kommer på samme tid. Her ventes en stigning i salget på 0,2 pct. efter sidste måneds fald i samme størrelsesorden.

- Det er ikke så sært, at det går trægt med detailsalget i USA. Arbejdsløsheden er høj, og udsigterne for arbejdsmarkedet er ikke specielt gode og herudover er lønstigningstakten lav. I et sådant miljø har forbrugerne det med at blive forsigtige med at bruge penge, især også fordi amerikanerne ikke har meget på kistebunden at gøre godt med, skriver Sydbank i en kommentar og peger på, at detailsalget faldt i både april og maj.

Dermed står et eventuelt nyt fald i juni til at være meget skuffende.

I Frankrig er der auktion over korte statsobligationer kl 15. og Den Europæiske Centralbanks statistik for køb af statspapirer kommer 15.30.

Dagen sluttes af med de amerikanske forretningslagre for maj.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag
07:12 USA/lukning: Futures peger på positiv årsstart efter vildt 2024 for amerikanske aktier -NY
07:09 Novonesis får købsanbefaling hos Carnegie
07:00 Frygt for handelskrig tager farten af den kinesiske industri
06:42 Valuta: Yuan svækkes oven på svage nøgletal
06:38 Asien: Kina trækker for i rød start på året efter skuffende tal for industrien