Obligationer/tendens: Udsigt til rolig start for obligationshandlerne

Udgivet den 28-02-2024  |  kl. 06:52  |  

Det tegner til en rolig onsdag morgen for obligationshandlerne, da ugens vigtigste nøgletal først kommer torsdag og fredag.

Torsdag er opmærksomheden rettet mod det amerikanske kerneprisindeks for personlige forbrugsudgifter (PCE). Og fredag fredag kommer turen til eurozonen med inflationstal for februar. Markedsdeltagerne kan dog allerede torsdag få en god indikator for fredagens samlede inflationstal, når der kommer forbrugerpristal fra Tyskland, Frankrig og Spanien.

Tirsdag steg renten på den ledende tiårige amerikanske statsobligation med 2 basispoint til 4,30 pct. Onsdag morgen forrentes den tiårige T-bond i 4,29 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er 1 point under niveauet, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede tirsdag.

Tirsdag steg renten på danske obligationsmarked steg med 2 basispoint til 2,53 pct.

Onsdag får handlerne de reviderede BNP-tal fra USA for første kvartal. Det første skøn viste en vækst på 0,8 pct. i første kvartal i forhold til fjerde kvartal svarende til en vækst på 3,3 pct. på årsniveau.

- Det er en ganske høj fart, da økonomien langsigtet vurderes at kunne vokse 2 pct. om året. Den brølstærke amerikanske økonomi har løftet renterne i år og nok engang skubbet rentenedsættelser længere ud i horisonten, skriver Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i et morgennotat.

- Den høje fart begynder også at vise sig i et tiltagende inflationspres. Hvis det for alvor materialiserer sig, så kan det være, at vi skal til at tale om renteforhøjelser i stedet for rentenedsættelser. Det er ikke vores hovedscenarie, tilføjer han.

En opjustering af det foreløbige tal kan presse renterne op og udskyde en amerikansk rentenedsættelse.

Markedet har stort set udskudt en rentenedsættelse på både de amerikanske rentemøder i marts og maj, mens sandsynligheden for en reduktion i juni ligger omkring 50 pct. ifølge CME's Fedwatch.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:32 Aktier/middag: Vestas til tops på konkurrentmeldinger i stabiliseret marked
11:28 Vestas har sikret sig to ordrer i Tyskland på samlet 194 megawatt
11:14 NKT-rival stiger på kapitalmarkedsdag med 2028-målsætninger
10:32 Lundbeck leverer endnu et stærkt vækstkvartal og holder dampen oppe frem mod patentudløb
10:29 Svitzer-chef ser fortsatte prisstigninger på grund af inflationen trods normalisering
10:24 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
10:00 Svitzer/CEO: Vi fortsat prisstigninger på grund af inflationen
09:47 Siemens Energy sendes i rekord efter løft af mellemlang prognose
09:39 Lundbeck belønnes for nyt stærk kvartal og endnu en opjustering
09:30 Scandinavian Tobacco Groups markedsværdi går op i røg efter regnskab
09:20 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
09:09 Aktier/åbning: Royal Unibrew, STG og Lundbeck trodser rød åbning efter opjusteringer
08:48 Obligationer/åbning: Renter stiger før inflationtal fra USA
08:26 Svitzer lander et godt tredje kvartal i udskilningsår
08:08 Aktier/tendens: Royal Unibrew, STG og Lundbeck stjæler scenen med opjusteringer
07:58 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op men tynges af dalende efterspørgselsprognoser
07:56 Lundbeck skruer endnu en gang op for forventningerne efter godt tredje kvartal
07:22 Obligationer/tendens: Renter kan stige let før inflationtal fra USA
07:18 Tysk forsikringsselskab slår forventningerne på mere roligt kvartal vejrmæssigt
07:07 Unibrews regnskab vil blive taget godt imod vurderer finanshuset Citi