Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbning
Det tegner tirsdag til en stort set uændret åbning for den danske ledende rente. Først sidst på ugen er der udsigt til tunge tal, der kan skabe større bevægelser.
Torsdag kommer der tal på den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål privatforbrugsdeflatoren, PCE. Og fredag kommer turen til eurozonen med inflationstal for februar. Markedsdeltagerne kan dog allerede torsdag få en god indikator for fredagens samlede inflationstal, når der kommer forbrugerpristal fra Tyskland, Frankrig og Spanien.
Desuden er der i løbet af ugen taler fra et par håndfulde amerikanske centralbankdirektører. Tirsdag ved 15-tiden taler Jeffrey Schmid, der er chef for Federal Reserve i Kansas City
Den dansk ledende statsrente steg mandag 3 basispoint til 2,51 pct. i forhold til fredag.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg mandag med 3 basispoint til 4,28 pct. Tirsdag morgen ved 7-tiuden forrentes den tiårige T-bond uændret i 4,28 pct. på markedet i Tokyo - 1 point under niveauet, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.
Tirsdag er der et par tungere nøgletal på tapetet.
kl. 14.30 lander foreløbige tal for ordreindgangen af varige forbrugsgoder i januar. De ventes at vise et fald på 5,0 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. I december var ordreindgangen uændret.
Senere - kl. 16.00 - kommer der amerikanske forbrugertillidstal for februar. Den ventes at stige marginalt til 115,0 fra 114,8 i januar. Skulle forbrugertilliden stige ganske kraftigt, kan det presse renterne op, vurderer seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i sin morgenkommentar.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›