Obligationer/åbning: Marginalt renteplus på ventet rolig fredag

Udgivet den 03-01-2025  |  kl. 08:40  |  

Med blot få nedslag i nøgletalskalenderen er der langt mellem nyheder for obligationshandlerne på årets anden handelsdag.

Først i næste uge kommer der lidt mere schwung over tingene, og handlerne kan se frem mod uge to i det nye år, der sluttes af med det såkaldte kongetal - antallet af nye job uden for landbruget.

Fredag morgen stiger renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 med et enkelt basispoint til 2,08 pct. i forhold til torsdag.

TYSK ARBEJDSLØSHED OG AMERIKANSK AKTIVITETSINDEKS

Fredag formiddag kommer opgørelsen af den tyske ledighed i december. Den har ligget stabilt trods økonomisk stagnation i Tyskland.

- Stagnation begynder dog at afspejle sig i antallet af beskæftigede i Tyskland, som er faldet de seneste måneder. Afmatning på arbejdsmarkedet kan skabe en selvforstærkende effekt, hvilket øger sandsynligheden for, at den tyske økonomiske nedgang vil sprede sig til andre europæiske lande, påpeger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.

Det ventes, at arbejdsløsheden vil stige til 6,2 pct. i december fra 6,1 pct. måneden før. Stiger arbejdsløsheden mere end forventet, kan det få renterne til at falde, da det vil øge sandsynligheden for en stor rentenedsættelse på 0,50 procentpoint fra Den Europæiske Centralbank.

Senere fredag kommer de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM. Indekset ventes at falde et nøk til 48,2 i december fra 48,4 måneden før. Indekset ligger under 50, hvilket indikerer tilbagegang.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag