OFiR køber Matchwork World Wide
OFiR har i dag truffet aftale om erhvervelse af aktiemajoriteten i Matchwork World Wide ved nytegning af aktier i selskabet.
Aktietegningen sker i sammenhæng med aktietegning fra nogle af de eksisterende aktionærer i selskabet. Afhængig af denne tegnings omfang vil OFiR's ejerandel blive mellem 51 til 57 procent af Matchwork, oplyser OFiR i en pressemeddelelse.
Matchwork World Wide har aktiviteter i Danmark, Sverige, Norge, England og Tyskland.
Selskabet beskæftiger i alt 28 medarbejdere.
OFiR beskæftiger i øjeblikket i alt 75 medarbejdere
Matchwork World Wide A/S driver forretning med salg af softwareløsninger inden for job og cv- databaser til avisudgivere, samt rekrutteringsløsninger til større virksomheder og organisationer.
Erhvervelsen af aktiemajoriteten i Matchwork World Wide A/S ventes ikke at påvirke
Søndagsavisens resultat i indeværende år.