OK hæver pris på benzin og olie fra onsdag

Udgivet den 19-09-2000  |  kl. 12:00  |  

København--19. september--NetPosten--Benzinselskabet OK hæver prisen på benzin med 5 øre og på olie med 12 øre pr. liter med virkning fra onsdag den 20. september 2000, oplyser OK.

OK begrunder forhøjelsen med, at kursen på dollaren er steget, og samtidig er noteringsprisen på benzin og olie på den såkaldte Rotterdamnotering steget.

Prisen på benzin løftes 5 øre pr. liter incl. moms, prisen på svovlfri diesel hæves 12 øre pr. liter incl. moms, og prisen på fyringsolie forhøjes med 120 kr. pr. 1000 liter incl. moms .

OK’s priser er herefter:

OK Benzin 92 blyfri kr. 8,38 pr. liter
OK Benzin 95 blyfri kr. 8,46 pr. liter
OK Benzin 98 blyfri kr. 8,58 pr. liter
OK Benzin 96 kr. 8,54 pr. liter
OK Benzin 98 kr. 8,61 pr. liter

OK Svovlfri Diesel kr. 7,51 pr. liter
OK Fyringsolie kr. 6.690,- pr. 1000 liter

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder