Olieprisen kører lidt baglæns på en styrket dollar
Olieprisen falder mandag eftermiddag lidt tilbage, da ny ustabilitet i Det Røde Hav er modvirket af dyster stemning på de bredere markeder, mens handlerne vurderer udsigterne for pengepolitikken.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag eftermiddag 77,58 dollar sammenlignet med 78,49 dollar mandag morgen og 79,11 dollar fredag eftermiddag.
Aktiemarkederne i Europa taber lidt højde mandag og samtidig stiger den amerikanske dollar, hvilket gør råvarer, der er prissat i valutaen mindre attraktive, skriver Bloomberg News.
Samtidig ser handlerne efter tegn på den fremtidige renteudvikling i en række taler fra topfolk fra centralbankerne i forbindelse med World Economic Forum-topmødet i Davos, Schweiz.
Mandag har shippinganalysehuset Bimco meddelt, at det var blevet informeret af den amerikanske flåde, om at skibsfart fortsat er for risikabelt i Det Røde Hav, og at den har rådgivet handelsskibe til at undgå ruten.
Handelsvolumen vil sandsynligvis være lavere mandag på grund af den forlængede weekend i USA, hvor der fejres Martin Luther King Day.
- Det er ikke vores basisscenarium, at USA's/Storbritanniens angreb på Houthi-mål i Yemen og problemer i Det Røde Hav vil føre til en væsentlig stigning i oliepriserne i løbet af de kommende uger, skriver Citigroup-analytikere ifølge Bloomberg News.
- På den anden side er en mulig eskalering af spændingerne mellem Israel og Hizbollah og/eller Iran, som markedet mener kan resultere i forsyningsafbrydelser eller faktisk resulterer i forsyningsafbrydelse, en større bekymring på kort sigt, men heller ikke inden for vores basisscenarium, skriver Citigroup.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›