Olieprisen rammer nyt rekordniveau
Olien brød gennem 100-dollar grænsen og ramte samtidig et nyt rekordniveau. Prisen stiger på spekulationer om en reduktion af olie fra OPEC, og en eksplosion på et rafinaderi i Texas kan have været prikken over i'et.
Crude Oil lukkede i 100,01 USD per tønde, hvilket er ny lukkerekord. Den gamle blev sat 2. januar 2008, hvor olien også var over 100 USD per tønde, men lukkede i 99,62 USD.
På dagsniveau slog olieprisen også den tidligere rekord fra januar. Olien blev handlet op i 100,10 USD per tønde, hvor den sidste gang kun nåede 100,09 USD per tønde.
/asb
Læs mere om olie her: http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1012645&sel=olie, http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1012690&sel=olie,