Omsætningen i Nilfisk ramt af svag efterspørgsel og valutamodvind

Udgivet den 16-11-2023  |  kl. 08:22  |  
Arkiv: Foto

Nilfisk var i tredje kvartal ramt af svag efterspørgsel og valutamodvind. Det sænkede omsætningen, mens indtjeningen omvendt viste bedring efter effektiviseringstiltag.

Det viser regnskabet torsdag morgen.

Omsætningen faldt med 5,8 pct. i kvartalet, hvoraf 5 pct.point stammer fra valutamodvind, mens den organiske vækst også var negativ.

- Toplinjen var ramt af svag efterspørgsel særligt i produkter i vores Professional Business, hvilket blev delvist afhjulpet af prisdisciplin. Vi så vækstlommer på tværs af forretningen for eksempel i Latinamerika og Australien/Asien, mens Nordamerika og Europa var ramt af faldende kundeefterspørgsel, udtaler administrerende direktør René Svendsen-Tune i regnskabet.

Der var dog fremgang at spore i marginerne, mens også pengestrømme gik frem.

- Bruttomarginen blev forbedret for syvende kvartal i træk som resultat af omhyggelige tiltag for at udligne inflationspresset og optimere vores produktion. Vores strukturelle effektivitetstiltag resulterede i en reduktion af vores omkostningsniveauer. Som følge heraf steg EBITDA-marginen før særlige poster til 12,6 pct. i tredje kvartal sammenlignet med 11,1 pct. i tredje kvartal 2022, lyder det fra direktøren.

De frie pengestrømme steg i kvartalet til 29,8 mio. euro mod 17,7 mio. euro i samme kvartal året forinden.

Det var også med til at nedbringe den finansielle gearing - den nettorentebærende gæld divideret med EBITDA før særlige poster - til 2,0x fra 2,7x.

Dermed er Nilfisk på linje til at nå sin målsætning om en gearing på 1,7-2,0x, skriver selskabet.

Forventningerne til hele året bliver præciseret, og Nilfisk venter nu at lande lige midt i de tidligere udmeldte intervaller.

Der ventes nu en flad omsætningsvækst mod tidligere minus 2 til plus 2 pct., og EBITDA-marginen før særlige poster ses lande på omkring 13 pct. mod tidligere ventet 12-14 pct.

Tabel for Nilfisks regnskab for tredje kvartal af 2023:

Mio. euro Q3 2023 Q3 2022 FY 2022 FY 2021
Omsætning 247,8 263,0 1069,5 994,9
Organisk vækst (%) -0,7 5,4 4,9 20,7
EBITDA f.s.p. 31,2 29,2 140,8 144,3
EBITDA-margin f.s.p. (%) 12,6 11,1 13,2 14,5
Resultat efter skat 5,8 7,6 40,6 51,0

Nilfisks forventninger til 2023:

% Ved Q3 2023 Ved Q2 2023 Ved Q1 2023 Ved Q4 2022
Vækst i omsætning Omkring 0 -2 til 2 -2 til 2 -2 til 2
EBITDA-margin f.s.p. Omkring 13 12-14 12-14 12-14

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Markedsrenter overvandt svag jobrapport og steg
06:32 USA/lukning: Comeback til teknologi med Amazon og Nvidia i front
06:30 Kalender med link - mandag den 4. november
17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal