Ondagens obligationer: Amerikansk jobtal gav bølgeskvulp - renten rettede sig dog siden

Udgivet den 05-09-2024  |  kl. 17:05  |  

Bekymringen for en afmatning i den amerikanske økonomi tager fokus frem mod den vigtige jobrapport fredag.

Og optakten torsdag i form af ADP's beskæftigelsesrapport over det private amerikanske jobmarked var ikke den mest beroligende læsning.

En stigning i august på 99.000 job, var noget under den ventede stigning på 145.000. Det pustede lidt til ilden i forhold til bekymringerne for en forestående recession i den amerikanske økonomi - og renten på den danske tiårige statsobligation tog et mindre dyk fra en rente på 2,18 pct. til 2,14 pct.

Handlerne besindede sig dog - og renten endte i 2,17 pct., hvilket var 1 basispoint højere end onsdag, hvor renten faldt 5 basispoint.

Den forrige jobrapport var den svageste i tre år, da den viste en uventet stigning i arbejdsløsheden og en væsentligt ringere jobskabelse i USA i juli. Det sendte for en måned siden renterne nedad - og udløste en rød tornado på aktiemarkederne globalt.

Chefstrateg i Danske Bank, Frank Øland, peger på, at der ventes 160.000 nye job i august mod sidste måneds 114.000.

- Altså en hel del mere end ADP-rapporten peger på. Vi forventer et kraftigt fald i aktierne, hvis antallet af nye jobs bliver på niveau med ADP-tallet eller dårligere. Det kan også åbne op for en ekstra stor rentenedsættelse på 0,5 pct. fra den amerikanske centralbank, noterer han sig og fortsætter:

- Får vi omvendt en rigtig stærk rapport med 200.000 job eller mere, så vil aktierne stryge i vejret. Mange investorer synes at sidde på det yderste af stolen, så en skuffelse eller glædelig overraskelse vil sandsynligvis udløse en markant markedsreaktion.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

10:36 Før amerikanske bankregnskaber: Udsigt til laveste indtjening fra udlån i to år
09:43 Carlsberg dratter fra åbningen efter skuffende stimulusmelding fra Kina
09:27 Aktier/åbning: Sur åbning med pres på Coloplast - Zealand løftes efter partnernyt
09:09 Zealands partner går skridtet videre med to fase 3-studier i fedtlever
08:47 Obligationer/åbning: Den tiårige rente sætter sig fra det højeste niveau i en måned
08:03 Aktier/tendens: Amerikansk storbank kan spænde ben for Coloplast i surt marked
08:02 Genmab får dækning fra Redburn med købsanbefaling og kursmål i top
07:43 Vestas-rival sikrer sig kæmpe ordre på 500 MW i Canada
07:28 Coloplast får sænket anbefalingen til "undervægt" hos Morgan Stanley
07:15 Råvarer: Oliepriserne falder på fravær af yderligere kinesiske stimuli
07:12 Vestas får sænket kursmålet til 180 kr. fra 200 kr. af Berenberg
07:11 Obligationer/tendens: Høje amerikanske renter inden aktivitetsmåling
07:09 Svitzers aktie skal falde 38 pct. mener svensk storbank.
07:01 Tryg får hævet sit kursmål til 185 kr. fra 173 kr. hos ABG
06:49 Asien: Ekstreme kursudsving i Shanghai og Hongkong efter festuge med bulder og brag
06:35 Schweizisk storbank på linje med Federal Reserves prognose for 2024 og 2025
06:34 ECB's Villeroy ser endnu en rentesænkning i oktober
06:34 Goldman Sachs løfter bud for amerikanske aktiestigninger
06:34 Amerikansk storbank ser nu lille rentesænkning i november
06:34 Japan fik overraskende stort overskud på betalingsbalancen i august