Onsdagens aktier: Endnu en kursrekord til Novo

Udgivet den 15-02-2012  |  kl. 17:08  |  

Det danske C20-indeks endte onsdagen med en solid stigning på 2,5 pct. til 453,12. Fremgangen var understøttet af endnu en lukkekursrekord til medicinalgiganten Novo Nordisk, mens Carlsberg endte i toppen efter et bedre end ventet regnskab fra konkurrenten Heineken. Bankaktierne var understøttet af meldinger om en hjælpende hånd til løsningen af den europæiske gældskrise fra den kinesiske centralbank.

- Vi ligger pænt i Danmark, hvor der er en generelt god stemning på de danske aktier. Det skiller sig lidt ud fra Europa, hvor vi ser knap så store stigninger efter snak om, at man vil udskyde hjælpepakken til Grækenland efter parlamentsvalget. Ellers har vi været understøttet af de kinesiske meldinger om, at de er parate til at blive mere involverede i løsningen af de europæiske gældsproblemer, sagde aktiechef hos Sydbank Ole Kjær Jensen til Aktiefokus.

Carlsberg lukkede 3,8 pct. højere i kurs 448,2. Bryggeriet fik markedets åbning fået nyt fra den hollandske konkurrent Heineken, der kom med regnskab for 2011. Regnskabet viste stærke tendenser med indtjeningen samt volumenvækst, men der ventes stigende omkostninger grundet højere maltbygpriser. Premium-segmentet leverede en stærk vækst på 5,4 pct., og koncernen har her taget markedsandele. Heineken venter et skift mod økonomier med større vækstrater, og Heineken venter i 2012 at nyde godt af sin eksponering i lande med høj vækst.

Bankaktierne lukkede med solid fremgang efter meldingerne om, at Kina vil deltage i løsningen af den europæiske gældskrise. Danske Bank steg 3,4 pct. til kurs 93,85, mens Sydbank endte 3,6 pct. højere i 113,9 kr. Sydbank aflægger regnskab for fjerde kvartal næste onsdag før markedets åbning, og det bliver ifølge Jyske Bank med høje tal for indtægterne, ligesom flere andre banker allerede har præsenteret. Jyske Bank forholder sig dog mere skeptiske overfor niveauet af nedskrivninger på udlån, som kan risikere at overskygge en god indtjening.

Novo Nordisk fortsatte de seneste to uges voldsomme fremdrift med endnu en lukkekursrekord. Medicinalgiganten endte onsdagen med en stigning på 3,0 pct. til kurs 789.

A.P. Møller - Mærsk endte 2,2 pct. højere i kurs 46.600. Finanshuset JP Morgan løftede kursmålet på APM-aktien til 43.000 kr. fra 37.600 kr., men analytiker Christopher Combe gentog sin undervægt-anbefaling. Desuden bød dagen på nyt fra den tyske konkurrent Hapag-Lloyd, der står overfor ændringer i ejerforholdet. Regnskabsaktuelle TUI, et tysk selskab, der ejer verdens største rejseselskab og er storaktionær i rederiet Hapag-Lloyd, indgik aftale med investorgruppen Albert Ballin om at sælge en andel på 17,4 pct. af Maersk Lines tyske konkurrent Hapag-Lloyd for 475 mio. euro. Handlen vil betyde, at TUI's andel i det tyske rederi kommer ned på 22 pct., og TUI fastholder sig retten til at sælge den resterende del af aktierne i offentlig børshandel.

Chr. Hansen-aktien tabte 0,8 pct. til kurs 140,9. Ingrediensproducenten fik onsdag nyt fra storkunden Danone, som leverer en pæn del af omsætningen hos det danske selskab. Franske Danone kom med regnskab, der viste en bedre end ventet omsætning. For Chr. Hansen er fokus på mejeriproduktdivisionen, og her blev det til en salgsvækst (like-for-like) på 3 pct. i 4. kvartal, hvilket også betyder at volumen er faldet 1,7 pct. mens priserne er steget 4,7 pct.

DSV, som aflægger årsregnskab tirsdag i næste uge, steg 1,5 pct. til kurs 125,1. Danske Markets hævede kursmålet på DSV til 125 kr. fra 110 kr. Analytiker Brian Godsk Børsting fastholdt samtidig anbefalingen hold.

TDC fortsatte onsdag tirsdagens kedelige tendens med et fald på 0,9 pct. til 42,9 kr. Morgan Stanley sidder med 59 mio. aktier eller 7,2 pct. af det samlede antal aktier i TDC. Personerne med kendskab til sangen sagde ifølge Bloomberg News, at næsten alle aktierne er overskud fra tirsdagens bloksalg, efter en discount på 4 pct. ikke kunne lokke investorerne til. Ole Kjær Jensen vurderede over for Aktiefokus, at det sandsynligvis er udtryk for en lavere end ventet efterspørgsel, og at det virker usandsynligt, at finanshuset vil have aktierne på bogen i længere tid.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge