Onsdagens avisuddrag med Argentina og Pandora

Udgivet den 30-07-2014  |  kl. 07:08  |  

BØRSEN:

ADVOKATER SER BEHOV FOR SKATTEOMBUDSMAND

Eksperter mener, at der er brug for en uafhængig skatteombudsmand, idet det vil øge retssikkerheden i skattesager. De lægger også et forslag om sagkyndige dommere i byretterne på bordet. (Forside og side 6-7)

OVERVISMAND MØDER KRITIK OM TOPSKAT

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsens udtalelser om prisen på et farvel til topskatten har i de seneste uger ledt til misforståelser, mener politikere, der nu kritiserer overvismandens udtalelser. (Side 14-15)

ARGENTINA PÅ RANDEN AF BANKEROT

Den argentinske regering nægter at betale erstatning til en række amerikanske kreditorer, som af præsidenten karakteriseres som værende uetiske spekulanter. Ender Argentina alligevel med at skulle betale regningen, kan det ruinere landet. (Side 16-17)

BERLINGSKE BUSINESS:

FINANSLOVEN SKAL HOLDES I KORT SNOR, MENER TOPØKONOMER

Vurderingen fra en række topøkonomer lyder på, at der ikke vil være plads til at lempe finanspolitikken, når der skal indgås aftale om finansloven for valgåret 2015 i efteråret. Det vil skade både konkurrenceevnen og arbejdsmarkedet, ligesom det vil bringe Danmark i fare for at modtage en advarsel fra EU. (Forside og side 4-5)

FAMILIEN BETYDER, AT DANSKERNE HOLDER SIG HJEMME

Når danskere overvejer at flytte karrieren til udlandet, vejer familielivet tungt. Flere kilder mener dog, at resten af familien også kan få glæde af en international udfordring. (Forside og side 14-15)

PANDORA SAGSØGES AF PRIVATE AKTIONÆRER

Smykkevirksomheden Pandora stævnes nu af tre private investorer. De anklager selskabet for at have skjult vigtig viden for børsmarkedet, hvilket har ledt til, at aktionærerne har mistet store værdier, og nu vil de have Pandora til at dække deres tab. (Side 6-7)

DANSKE DIREKTØRER I RUSLAND FRYGTER SANKTIONER

Danske virksomheder, der driver forretning i Rusland, befinder sig i en vanskelig situation. En dansk direktør med indgående kendskab til og lang erfaring på det russiske marked mener, at sanktioner mod landet kan ende med en boomerangeffekt for de danske virksomheder. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN:

DANSK MODE REDDES AF REKORDVÆKST

I butikkerne herhjemme rammes de danske modeproducenter af svigtende afsætning på grund af en presset detailhandel. Men til gengæld er salget til andre markeder og særligt Tyskland vokset. (Forside og side 6-7)

EKSPERTER ADVARER MOD AT INDFØRE WHISTLEBLOWER-BELØNNING

I USA kan man få mange penge ud af at afsløre virksomheders uretmæssige handlinger. Men eksperter advarer mod at indføre en økonomisk belønning til whistleblowere herhjemme. Det strider mod det danske retssystem, og man risikerer, at der løber anmeldelser ind af de forkerte grunde, mener de. (Side 3)

ØSTJYDSK BANK PARKEREDE SELSKABER HOS POLITIKER

Nye regnskaber viser, at en Venstre-politiker er blevet brugt af Østjydsk Bank til parkeringsengagementer. Men banken bærer stadig risikoen, og engagementet kan være et af dem, som Finanstilsynet tidligere på måneden nævnte i en kritisk rapport, der for anden gang sender banken ud i en overlevelseskamp. (Side 4)

JESPER NIELSEN SER SIG TVUNGET TIL AR FLYTTE UD AF DANMARK

I en statusopdatering på sin Facebook-profil har Jesper Nielsen, som blandt andet er franchisetager i Pandora, skrevet, at han ser sig tvunget til at flygte fra Danmark. Årsagen er, at skattevæsnet indefrøs Jesper Nielsen og hans families værdier på en baggrund, som Skat selv efterfølgende har vurderet som kritisabel. Værdierne er dog stadig indefrosset, og derfor er det ikke længere muligt for Jesper Nielsen at drive forretning herhjemme. (Side 5)

JAGTEN PÅ INSIDERE

Bagmandspolitiet har gang i en stribe sager om kursmanipulation. Optagne samtaler, mails samt handelsdata i store mængder gennemtrawles. Nogle sager afgøres på fortolkninger af skjulte motiver. (Side 8-9)

UDSIGT TIL REKORDUGE I BØRSNOTERINGER

Ifølge databureauet Dealogic planlægger 25 selskaber at gå på børsen i New York i denne uge, hvilket er det største antal på én enkelt uge siden august 2000. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding
13:18 Bank of England sænker renten for anden gang i år
13:09 Europa/aktier: It og materialer fører an i europæisk aktieoptur
13:03 Bank of England sænker renten 25 basispoint
12:27 Obligationer/middag: Politisk kaos i Tyskland sender renterne opad
12:03 Alm. Brand Group vinder markedsandele i Privat - har sagt farvel til kunder i Erhverv
11:56 Aktier/middag: Regnskabstrekløver trækker C25 i vejret mens Novo tynger
10:56 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
10:40 Novo fortsætter ned - kommentarer om 2025 spøger
10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning