Onsdagens avisuddrag med Mærsk, Novo og Roskilde Bank
BØRSEN
MÆRSK SATSER PÅ IRAK
Maersk Oils næste store satsning bliver irakisk Olie. Ifølge efterforskningschef Esben Hock vil oliegiganten være i landet de næste 20-30 år. (Side 1, 6-7 og 31)
ROSKILDE-FORLIG KAN GIVE FLERE ERSTATNINGER
Tirsdagens forlig, der betyder erstatning til tusindvis af de aktionærer, der mistede penge i Roskilde Bank, kan komme til at danne præcedens i lignede sager. (Side 8)
KAPITALFONDE KÆMPER OM PLASTVIRKSOMHED
Tirsdag udløb budfristen på det familieejede Færch Plast, der er blevet sat til salg efter lange familiestridigheder. Flere Nordiske kapitalfonde har meldt sig ind i kampen. (Side 10-11)
SMÅ DISKOUNTKÆDER TRUES AF BUTIKSDØD
Ifølge en ny prognose, vil de svageste diskountkæder som Aldi og Kiwi snart blive ramt af butiksdøden. (Side 12)
MELLEMLEDERE SPARET VÆK
Den danske software udvikler Xtel vinder udviklingsordrer i konkurrence med udlandet. Det skyldes at 95 pct. af de ansatte er ingeniører, der selv kan styre deres arbejdsdag. (Side 22-23)
TOPCHEFER DROPPER KRÆVEMENTALITET
En stribe danske topchefer erkender, at det er slut med at kræve løs af politikerne, hvis Danmarks fortsat skal være et af verdens rigeste samfund. Topcheferne lover derfor 20. mia. kr. i øget velstand. (Side 26-27)
BERLINGSKE BUSINESS
DANSK UNDERGRUND ER FULD AF SKIFFERGAS
Amerikanske eksperter vurderer, at der i den danske undergrund kan være lige så meget skiffergas, som der blev produceret naturgas i den danske del af Nordsøen i perioden 1972-2011. Det kan komme til at betyde mange milliarder til Danmark. (Side 1 og 6-7)
IKKE ALLE ROSKILDE-AKTIONÆRER FÅR ERSTATNING
Forliget med banken omfatter kun en gruppe tidligere privatkunder, der købte aktier i banken i to perioder i 2006 og 2007. (Side 8-9)
BESTYRELSESUDDANNELSER ER UOVERSKUELIGE
Udbuddet af uddannelser for medlemmer af landets bestyrelser er så stort, at det er svært at navigere rundt i. (Side 10-11)
DANSK DESIGN SKAL SPARKE GANG I SMYKKEBRANCHE
Dansk design, der stadig står stærkt i udlandet, skal være med til at løfte smykkebranchen, der stadig kan mærke krisen. (Side 14-15)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV & ØKONOMI
PRESSET BANK RISIKERER YDERLIGERE HUG
Danske Andelskassers Bank risikerer, at forbrugerombudsmanden vil føre en erstatningssag mod bankens "manipulerende sprogbrug" (Side 1 og 8)
ARBEJDSMARKEDET ER PÅ VEJ i DEN GALE RETNING
Arbejdsmarkedet herhjemme er i gang med at blive skævvredet i en sådan grad, at det på sigt kan koste samfundsøkonomien dyrt, viser en analyse. (Side 4-5)
NOVO SAVNER GODE NYHEDER
Novo Nordisk har tabt terræn til konkurrenterne, og der kommer til at gå noget tid, før den danske medicinal-darling igen kan bedåre markedet med gode nyheder. (Side 7)
VESTJYSK ER FOR STOR TIL EN MUNDFULD
Staten undersøger mulighederne for at sælge en geografisk luns af Vestjysk Bank, så resten af banken kan sluges i en mundfuld af en anden køber. (Side 9)
FORTSAT FRYGT FOR BALI-SAMMENBRUD
Handelstopmødet kan meget vel ende i en fiasko, der vil sende WTO ud i en global kulde. (Side 16-17)
OPEC ER SAT UNDER PRES
Den stigende amerikanske olieproduktion kombineret med uroen i Iran, Nigeria og Libyen, sætter OPEC under pres. (Side 18-19)
/ritzau/FINANS
Martin Mogensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk