Onsdagens danske avisuddrag med B&O, Lego og Spar Nord

Udgivet den 27-03-2019  |  kl. 07:11  |  

BØRSEN

UROLIGE B&O-FORHANDLERE ØNSKER NYE PRODUKTER

B&O ser et markant dyk i salget, og ser efter anden nedjustering på kort tid aktiekursen falde. "Vi er i et tomrum" udtaler en forhandler, der længes efter nye produkter. (Forside + side 6-7)

FARVEL TIL KLODSERNE: KJELD KIRK UD AF LIVSVÆRK

Ved Legos næste generalforsamling tager den 71-årige Kjeld Kirk Kristiansen sin afsked med legetøjsgigantens bestyrelse. Lego-familien vil fortsat blive repræsenteret af sønnen. (Side 8)

MISLYKKET FRIERI PÅVIRKER IKKE SPAR NORD-TOPCHEF

Selv om Spar Nord er blevet afvist af endnu en bank, udtaler topchefen, at afvisningen ikke går ham personligt på. Mandag afviste Danske Andelskassers Bank Spar Nords tilbud om at overtage banken i Hammershøj, og Spar Nord-topchef måtte kaste håndklædet i ringen og valgte ikke at komme med et endeligt bud. (Side 12)

EKSPERT: INDLYSENDE MED KRITIK AF GRUNDFOS-FOND

Poul Due Jensens Fond skal finde sin fjerde formand på et år. Ekspert mener, at man i fonden burde have forudset, at der ville komme kritik af en hofchef som fondsmand på grund af risikoen for kasketforvirring og favorisering af Grundfos. (Side 10)

SANTA FE-AKTIONÆR: "DET KAN NÆSTEN IKKE BLIVE VÆRRE NU"

Det mislykkede salg af Santa Fes immigrationsforretning var dråben, der fik bægeret til at flyde over for aktionæren Frederik Dreyer-Nielsen. Aktionæren ønsker at gå ind i Santa Fes bestyrelse for at kunne se formanden over skulderen. (Side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

SPAR NORD DROPPER DAB-OPKØB

Spar Nord har opgivet købet af Danske Andelskassers Bank. I en fondsbørsmeddelelse tirsdag eftermiddag skriver Spar Nord, at det ikke har været muligt at få etableret en dialog med Danske Andelskassers Banks ledelse. (side 4)

EKSPERT: OLE ANDERSENS TID SOM B&O-FORMAND KAN VÆRE FORBI

Ole Andersens tid som bestyrelsesformand i Bang & Olufsen kan være et overstået kapitel, mener ledelsesekspert. Selv siger formanden, at beslutningen ligger hos selskabets aktionærer. (Forside + side 6-7)

KJELD KIRK KRISTIANSEN TRÆKKER SIG UD AF BESTYRELSEN

Kjeld Kirk Kristiansen har trukket sig ud af Legos bestyrelse og overlader i stedet koncernen til sin søn samt sin såkaldte papsøn, Jørgen Vig Knudstorp. (Forside + side 8-9)

DÅRLIGE NØGLETAL SKABER FRYGT FOR RECESSION

Dårlige nøgletal fra både USA og Europa har sendt renterne ned i et niveau, der før i tiden har været et varsel om recession. (side 10)

BERLINGSKE BUSINESS

HVER TREDJE VIRKSOMHED HAR IKKE BESKYTTELSESPLAN MOD CYBERKRIMINALITET

Cyberkriminalitet i form af blandt andet hacking, malware og direktørsvindel er en del af hverdagen for mange danske virksomheder. Ny undersøgelse viser dog, at hver tredje virksomhed ikke har en egentlig plan for at beskytte sig. (Forside + side 4-5)

LEGO-PENGETANK TJENER VÆSENTLIGT MINDRE I 2018

Lego-familiens pengetank, Kirkbi, producerede i 2018 et overskud på 8,7 mia. kr. Det er et fald på 32 pct. sammenlignet med 2017. (side 6)

B&O TABER INVESTORTILLID EFTER NEDJUSTERINGER

Bang & Olufsen nedjusterede tirsdag forventningerne til selskabets forskudte regnskabsår. Analytiker mener, at investortilliden til selskabet er faldet, efter at selskabet har nedjusteret to gange, siden det i juli 2018 kom med en ambitiøs målsætning over en treårig periode. (side 7)

TOPCHEFER VIL HAVE FLERE KVINDELIGE KANDIDATER

Topchefer i nogle af landets største selskaber oplever, at headhuntere ikke præsentere nok kvindelige kandidater. Headhuntere selv mener, at det er en udfordring at finde kvinder. En topchef mener, at headhunterne tager de lette løsninger. (side 8-9)

/ritzau/FINANS

Marie-Louise Hedmann Jensen

Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler