Onsdagens internationale avisuddrag med Ryanair og Pandora

Udgivet den 12-08-2015  |  kl. 07:56  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

KINESISK DEVALUERING OVERRASKER OG MARKERER NY VALUTAKRIG

Tirsdag gennemførte Kina den største devaluering af yuan i mere en to årtier. Dette sker for at booste den kinesiske økonomi, der på det seneste har bevæget sig langsommere, end hvad man er vant til på de kanter. Devalueringen kan muligvis også markere en eskalering af den internationale valutakrig. Blandt andet i Washington har der gennem længere tid ikke været udpræget tilfredshed med værdien af den kinesiske valuta. (SURPRISE CHINA DEVALUATION MARKS ESCALATION OF CURRENCY WAR)

PANDORA FORTSÆTTER MED AT SKINNE

Den danske smykkekæde Pandora har for anden gang i år opjusteret salgsforventningerne for 2015, der nu ligger 2 mia. kroner højere end i starten af året. De stærke forventninger kommer efter en flot udvikling på tværs af alle produktkategorier og alle regioner. (PANDORA SHINES AS SALES IN BRACELETS AND RINGS RISE)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

KREDITORER NÅET TIL ENIGHED OM BETINGELSER FOR GRÆSK REDNINGSPAKKE

Grækenland og dens mange kreditorer er nået til enighed om en ny redningspakke, der - hvis den bliver godkendt af eurozonens regeringer - vil hjælpe Grækenland med 86 mia. euro de næste tre år. (GREECE, CREDITORS REACH AGREEMENT ON BAILOUT TERMS)

TYSK FINANSIEL VAGTHUND BEKYMRET OVER VALUTAMANIPULATION

Den tyske bankvagthund BaFin er bekymret for størrelsen af forsøgt kursmanipulation hos store tyske banker, deriblandt Deutsche Bank, og forventer at færdiggøre en omfattende undersøgelse af de tyske banker til næste år. (GERMANY'S FINANCIAL WATCHDOG WORRIED OVER SCALE OF FOREX MANIPULATION)

VIRKSOMHEDER KÆMPER FOR AT LAVE UBER FOR LÆGER

Få en læge til din sofa inden en time. Sådan lyder det fra den Californien-baserede virksomhed Heal, der er én blandt mange nye selskaber, der kæmper hårdt om at blive stærkest i et voksende Uber-inspirerede marked for hjemlige lægebesøg. (STARTUPS VIE TO BUILD AN UBER FOR HEALTH CARE)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

SPANSK DOMSTOL GØR RYANAIR-GEBYR ULOVLIGT

En domstol i Barcelona har dømt Ryanairs gebyr på 40 euro for et glemt boardingpas til at være ulovligt. Ryanair kan, ifølge domstolen, der bygger sin dom på internationale flyrejsekonventioner, ikke engang kræve, at passagererne har deres boardingpas med i lufthavnen. (JUDGE TELLS RYANAIR THAT FORCING PASSENGERS TO PRINT BOARDING PASSES IS ILLEGAL.)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

MCDONALD SLANKER AMERIKANSK FORRETNING FOR FØRSTE GANG I 45 ÅR

Verdens største restaurantkæde, McDonald's, vil i 2015 lukke 59 amerikanske restauranter flere, end de åbner. Det er første gang i mindst 45 år, at kæden bliver mindre, end den var året før på det amerikanske hjemmemarked. Tiltagene kommer, efter at McDonald's tidligere på sommeren præsenterede det største fald i salget i mere end et årti. (MCDONALD'S US TO SHRINK FOR THE FIRST TIME IN 45 YEARS)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

NORSK LAKSEOPDRÆTTER SKUFFER PÅ UDBYTTET

Den norske laksegigant Marine Harvest leverer noget bedre end ventet i onsdagens kvartalsregnskab. Mens omsætningen overrasker positivt skuffer udbytteudbetalingen til aktionærerne. Virksomheden kalder selv det overståede kvartal for et svært et af slagsen med en høj dollarkurs og lavere laksepriser som særligt udfordrende. (FREDRIKSENS LAKSEFABRIKK SKUFFER UTBYTTEFORVENTNINGENE)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

08:03 FLSmidth OVERBLIK Q3: Forventninger løftes mens ordreindgang skrumper
07:48 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
07:35 FLSmidth leverer overbevisende drift i solidt tredje kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Centralbanktaler i fokus på stille nøgletalsdag
06:33 Valuta: Dollar og bitcoin sendes igen op af forventninger om aggressiv Trump
06:32 Asien: Usikkerhed over Donald Trump og tariffer presser asiatiske aktier
06:32 USA/T-bond: Lille renteløft til den lange rente efter lukkedag
06:32 USA/lukning: S&P 500 sluttede over 6000 indekspoint - Tesla helt i front
06:30 Kalender med link - tirsdag den 12. november
17:54 Europa/lukning: Tysk dækfabrikant kørte fra markedet på dag præget af Trump-rally
17:04 Mandagens aktier: Novo steg på fedmehåb på grøn dag med Mærsk som bundprop
17:03 Tesla-aktien har været under belejring: Hedgefonde taber formue efter USA-valg og stigning
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt på nyhedstynd dag
15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
13:30 RTX henter ny topchef fra Systematic