Onsdagens obligationer: ECB-overvejelser sendte rente tilbage

Udgivet den 20-11-2013  |  kl. 17:32  |  

De europæiske obligationsmarkeder - og herunder det danske - kvitterede onsdag eftermiddag med rentefald for forlydende om, at Den Europæiske Centralbank, ECB, overvejer en negativ indlånsrente. Dermed sluttede renten på den toneangivende danske 10-årige statsobligation dagen i 1,79 pct. eller 1 basispoint lavere end tirsdagens slutniveau og efter et spring op til 1,84 pct. i løbet af dagen.

I London, Paris og Frankfurt ses rentebevægelser mellem en stigning på et halv basispoint til fald på et basispoint efter stigninger på 3-4 basispoint i løbet af dagen.

Ifølge Bloomberg News er negative renter blevet diskuteret i ledelsen af ECB ifølge to informerede kilder, og ifølge de samme kilder skal det ske ved renteændringer, der er mindre end ellers set. Målet skal være en negativ indlånsrente på 0,1 pct. mod en nuværende rente på 0 pct., og dermed vil det i givet fald være første gang, at ECB regulerer renten med mindre end 0,25 pct.point.

Ifølge kilderne er der endnu ikke opnået enighed om ideen.

Før rygterne om den negative ECB-rente bredte sig, var onsdagen præget af nøgletal, der viste en overraskende stigning på 0,4 pct. i den amerikanske detailhandel i oktober. Der var ventet en stigning på 0,1 pct.

Derudover har markedet afventet aftenens offentliggørelse referatet af det seneste rentemøde den 29. og 30. oktober i den amerikanske centralbank og mulige signaler om centralbankens planer for nedtrapning af de pengepolitiske lempelser.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:25 Goldman Sachs ser risiko for fald på 5 pct. for amerikanske aktier efter Trumps told
12:38 Europa/aktier: Trump-trusler skaber frygt og sender Europa i rødt - bilsektor i bakgear
12:10 Obligationer/middag: Usikkerhed efter Trumps toldkrig sender renterne ned
11:49 Amerikanske bilproducenter køres over i formarkedet efter Trumps toldplaner
11:46 Chefhandler: Usikkerhed om toldkrig får investorerne til at holde sig væk
11:34 Aktier/middag: Trumps toldkrig sender hele C25 i rødt
11:22 Økonom: ECB ses sænke renten igen til marts trods højere prisstigningstakt i januar
11:02 Inflationen i eurozonen tager uventet hop i januar
09:44 Demants produktion rammes ikke umiddelbart hårdt af toldmur mod Mexico
09:43 Trumps toldtrusler sender europæiske bilproducenter i dørken
09:32 ECB's Villeroy: Trumps toldhammer er brutal og øger den økonomiske usikkerhed
09:20 Aktier/åbning: Trump toldkrig farver markedet rødt - DSV og Mærsk er hårdt ramt
09:07 Obligationer/åbning: Trumps told skaber usikkerhed - lille rentefald herhjemme
08:24 Aktier/tendens: Trumps toldkrig trækker tænder ud - futures er farvet røde
08:16 Danske Bank får løftet kursmålet af Jyske Bank inden regnskab
07:26 Obligationer/tendens: Markedet skal fordøje Trumps toldkrig
07:23 Solars kursmål sænkes hos Carnegie
07:04 Råvarer: Toldkrig sender olieprisen højere - metaller falder
06:36 Asien: Trumps toldhammer giver brede aktiefald
06:34 Trump varsler snarlig indførsel af told på varer fra EU