Onsdagens obligationer: Markant rentefald til bundrekord

Udgivet den 14-08-2019  |  kl. 17:20  |  

Det rentefald, der indledte onsdagens obligationshandel på flere af de europæiske obligationsmarkeder blev markant forstærket hen over handelsdagen, og ved lukketid var renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation presset helt ned i minus 0,61 pct.

Det var 5 basispoint lavere end niveauet ved lukketid tirsdag, 3 basispoint under niveauet onsdag morgen og i øvrigt bundrekord for renten på den nuværende toneangivende obligation.

På de nærliggende store obligationsmarkeder i Tyskland og Frankrig sås rentefald på 4-5 basispoint. I Italien faldt renten 9 basispoint, og i USA var rentefaldet for den tiårige t-bond på 12 basispoint til 1,59 pct.

Dagens finansmarkeder var præget af nye overvejelser over tirsdagens amerikanske udsættelse af en række nye tarifer på kinesiske varer. Markedet begyndte at tvivle på, om der er tale om en reel opblødning i handelskrigen eller blot beskyttelse af den amerikanske julehandel.

Yderligere misstemning spredte sig fra morgenstunden fra skuffende kinesiske nøgletal for detailsalg, industriproduktion og investeringer i juli.

Og dertil viste den endelige opgørelse af væksten i den tyske økonomi i andet kvartal ifølge Bloomberg News den ventede tilbagegang på 0,1 pct. i forhold til kvartalet før.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder