Onsdagens obligationer: Modsatrettede tal sendte renten i svingninger

Udgivet den 24-07-2024  |  kl. 17:02  |  

Det svingede onsdag frem og tilbage på det danske obligationsmarked. Første sendte sløje europæiske tal renten ned, men det blev dog afløst af bedre end ventede amerikanske tal, og så gik renten op igen.

Men det endte stort set i status quo med en tiårig dansk rente i 2,41 pct. - 1 enkelt basispoint lavere end tirsdag.

Renten blev i første omgang sendt ned, da indkøbscheferne i eurozonen så mere pessimistisk på tingene end ventet.

Det samlede PMI for eurozonen landede på 50,1 mod 50,9 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på samme 50,9 blandt økonomerne.

Underindekset for industrisektoren faldt til 45,6 fra 45,8 i juni, mens økonomerne havde ventet en stigning til 46,1. For servicesektoren steg PMI'en til 51,9 fra 52,8 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet et marginal stigning til 52,9.

Ud på eftermiddagen var det så de amerikanske indkøbschefers tur, og her så det anderledes positivt ud.

Indekset landede i juli på 55,0 mod 54,8 i juni. Her havde analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg ventet et lille fald til 54,2.

For servicesektoren blev PMI opgjort til 56,0 i juli mod økonomernes forventning om 54,9. Industrisektoren skuffede dog en smule, da indekset i juli blev opgjort til 49,5 mod ventet 51,6.

Mange investorer venter dog fortsat på ugens vigtigste nøgletal - den amerikanske inflationsindikator PCE-kerneprisdeflatoren - der fremlægges fredag.

PCE-prisdeflatoren er et mål for den amerikanske befolknings udgifter til varer og tjenesteydelser. Og kerneprisindekset, PCE Core, er den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne