Onsdagens obligationer: Rentefaldet fortsatte efter nye svage nøgletal fra USA

Udgivet den 04-09-2024  |  kl. 17:14  |  

Færre ledige stillinger i USA var onsdag med til at fortsætte den negative tendens for renten herhjemme.

Renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation endte onsdag 5 basispoint lavere i 2,16 pct. efter et rentefald tirsdag på 8 basispoint.

Svage nøgletal fra USA var tirsdag eftermiddag med til at sende renten i hullet. Her var især en skuffende aflæsning for ISM-erhvervstilliden for fremstillingssektoren med til at øge recessionsfrygten.

Netop frygt for en recession blev løftet yderligere onsdag eftermiddag med et større end ventet fald i den såkaldte Jolts-opgørelse, Job Openings and Labor Turnover Survey, fra det amerikanske arbejdsministerium.

Her viste opgørelsen for juli et markant fald til 7,673 mio. jobåbninger, hvor økonomer adspurgt af Bloomberg News ventede 8,10 mio.

En yderligere afmatning af det amerikanske arbejdsmarked reducerer frygten for, at inflationen vil begynde at accelerere igen, men modsat øger det frygten for, at de høje renter vil føre verdens største økonomi ind i recession.

De amerikanske nøgletal får ekstra opmærksomhed i øjeblikket forud for rentemødet i midten af måneden, hvor markedsdeltagerne i øjeblikket er er stort set ligeligt splittet mellem en nedsættelse på 25 eller 50 basispoint.

Her kan udfaldet især komme til at afhænge af fredagens vigtige amerikanske jobrapport, der får ekstra opmærksomhed efter skuffelsen i den seneste opgørelse.

Onsdagen bød også på et pristal fra eurozonen, hvor producentpriserne viste et fald på 2,1 pct. i juli i forhold til juli sidste år. Det var et mindre fald end ventet, da økonomer ifølge Bloomberg News ventede et dyk på 2,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

06:32 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:32 Valuta: Store valutakursudsving i slipstrøm af amerikansk rentereduktion
06:32 USA/T-bond: Rentestigning trods større end ventet rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:30 Kalender med link - torsdag den 19. september
17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde