Onsdagens obligationer: Renterne holdt sig til udgangspunktet

Udgivet den 09-01-2013  |  kl. 17:14  |  

Det danske obligationsmarked holdt sig inden for et snævert spænd på en nøgletalsfattig onsdag, hvor tyske data for industriproduktionen ikke formåede at sætte gang i udsvingene. Investorerne skuer nu frem mod torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, som ventes at holde renten uændret.

Renten på den toneangivende, danske statsobligation med udløb i 2023 endte 1 basispoint lavere i 1,52 pct. Det kunne lidt skuffende tal for industriproduktionen i Tyskland ikke ændre på. Industriproduktionen steg 0,2 pct. i november fra oktober. Det var noget svagere end en ventet stigning på 1,0 pct. Der var dog en formildende omstændighed, at tallet for oktober kun faldt 2,0 pct. og ikke som tidligere meddelt 2,6 pct.

Derimod steg den toårige, portugisiske statsrente for femte børsdag i træk - denne gang med 14 basispoint til 3,61 pct. De portugisiske statsobligationer er kommet under pres som følge af spekulationer om, at Portugal vil følge i Irlands fodspor og udbyde statspapirer gennem bankerne. Det fortæller Søren Mørch, chef for handel med statsobligationer i Danske Bank, til Bloomberg News.

Den Europæiske Centralbank ventes på torsdagens rentemøde at fastholde sin ledende rente på 0,75 pct. Det mener hele 50 ud af de 55 analytiker og økonomer, som Bloomberg News har spurgt.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:54 RBC ser klart potentiale i Coloplast og løfter anbefaling til positivt terræn
09:40 Europæiske forsvarsaktier brager i vejret efter weekendens Ukraine-topmøde
09:15 Aktier/åbning: Gubra lægger en fjerdedel til værdien efter milliardaftale
09:09 Torm får snittet kursmålet til hos Pareto inden regnskab
09:01 Obligationer/åbning: Renterne vender rundt og stiger fra start i positivt marked
08:50 Råvarer: Oliepriserne stiger - kinesisk produktionsdata øger optimismen
08:46 Europæiske forsvarsaktier banker i vejret inden åbningen
08:35 Aktier/tendens: Gubra i fokus med milliardaftale - mulig fredsaftale i Ukraine giver håb
08:22 Gubra kan være på vej mod stor kursstigning efter gigantaftale med Abbvie
08:14 Coloplast får løftet anbefalingen til positivt territorium hos RBC
07:54 Gubra indgår aftale til 2,5 mia. kr: Skal udvikle nyt fedmemiddel
07:46 Gubra indgår aftale til 2,5 mia. kr: Skal udvikle nyt fedmemiddel
07:23 Obligationer/tendens: Renterne kan fortsætte nedtur fra starten af ventet volatil uge
06:47 Valuta: Euro genvinder det tabte oven på London-mødet om Ukraine
06:35 Bavarian Nordic får længe ventet grønt lys i Europa for chikungunya-vaccine
06:35 Fransk Mærsk-rival med stor vækst i 2024 - gør sig klar på Trump-told
06:34 Trump sætter navn på fem kryptovalutaer til statslig reserve
06:32 Asien: Positive investorer afventer hjælpepakke fra Beijing
06:32 USA/T-bond: Svage forbrugertal fornyede troen på rentenedsættelser
06:32 USA/lukning: Slutspurt sende aktier pænt op trods bizart møde i Det Hvide Hus